Selv om både Maude og Hans Christian Varnæs fra Korsbæk var gode, konservative støtter, så kom de trods alt ikke sammen med de kongelige. I hvertfald ikke i alletiders bedste tv-serie, Matador.

Men forleden dag fik Maude og hendes bankdirektørmand royalt besøg, da Prinsgemalen i selskab med prins Joachim og prinsesse Marie dukkede oppå besøg hos Korsbæk på Bakken.

For selvfølgelig var det byens topspidser, der tog imod de kongelige gæster, da de ankom i kronebilerne. Og selvfølgelig var det i bankdirektørens fine stuer, at de kongelige fik sig en forfriskning.

Således styrket begav det royale trekløver sig ud i Korsbæks regnfulde Ahlgade, hvor de blev vist rundt af Torben 'Træsko' Pedersen viste rundt i byens butikker og huse.

Så både Postgaarden, Jernbane Restauranten og Lauras Køkken blev besøgt. Og der var ingen tvivl om, at Henrik, Joachim og Marie snildt genkendte scenarierne. Især Marie, som jo så hele Matador-serien som en en del af pensummet i den danske 'prinsesseskole', genkendte smilende og lattermildt flere af butikkerne.

Især vakte det stor begejstring, da de tilknyttede skuespillere spillede den kendte scene fra Matador, hvor Laura til Maudes bestyrtelse siger sin stilling op.

Kronen på værket fik Prinsgemalen, da han lagde sig under baberkniven i H. Nicolaisens fine barbersalon. Skarpt overvåget af oberst Hackel, der som ægte militærmand og vogter af tronen, selvfølgelig skulle erkyndige sig om, at prinsgemalens skægstubbe blev behørigt raget af med kniv, skum og børste.

Efter besøget drog det kongelige trekløver i Cirkusrevyen, hvor de efter sigende lo, så tårene trillede, da Ulf Pilgaard gav sin parodi på Prinsgemalen.