Gråsten Slot har fået en make-over til en samlet pris på 3,2 mio. kroner, så slottet nu fremstår skinnende hvidt og med ny belægning på den knap 300 kvadratmeter store terrasse, der har udsigt ud over Slotssøen.

Det er helt nykalket, skinnede hvidt sommerslot med ny flisebelægning som Kronprinsparret og deres fire børn, Christian 11 år, Isabella ni år og tvillingerne Vincent og Josphine på seks år er rykket ind på. Men som sædvanlig ved renoveringer blev håndværkerne først færdige ganske kort tid før, det royale sekskløver rykkede ind på slottet tidligere i denne uge, for at holde en flere uger lang sommerferie i det hvide slot i Sønderjylland.

»Det er efter ønske fra kongefamilien, at der er blevet lagt ny belægning på terrassen«, bekræfter Jan Wulff, der er bygningsansvarlig i Slots- og kulturstyrelsen og som har været projektleder på renoveringen.

Sådan så den gamle terrassebelægning og trappe bag Gråsten Slot ud. Belægningen er helt tilbage fra 1930'erne, hvor det daværende kronprinspar Frederik og Ingrid, fik overdraget Gråsten Slot som sommerresidens. På billedet ses Kong Frederik 9 stående foran slottet.
Sådan så den gamle terrassebelægning og trappe bag Gråsten Slot ud. Belægningen er helt tilbage fra 1930'erne, hvor det daværende kronprinspar Frederik og Ingrid, fik overdraget Gråsten Slot som sommerresidens. På billedet ses Kong Frederik 9 stående foran slottet. Foto: Vittus Nielsen
Vis mere

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for vedligeholdelsen af de kongelige slotte i Danmark, så har Gråsten Slot fået en tiltrængt renovering til en samlet pris på 3,2 mio. kroner. Pengene er blevet brugt til at kalke det gamle slot kridhvidt igen, vinduernes træværk er blevet malet hvide, og så er de gamle betonsten fra 1930'erne blevet udskiftet med helt nye Bremer-sandsten på den store terrasse med dens brede trappe, som ligger ugenert bag slottet. Og efter renoveringen kan Frederik og Mary og børnene rigtig nyde den pragtfulde udsigt fra terrassen udover Slotssøen.

»Det, som har kostet mest, er entreprisen med at lægge de nye terrassesten, dækket ved terrassen og trappen ned fra terrassen. Det er mindst 390 kvadratmeter, der er blevet lagt om«, fortæller Jan Wulff, bygningsansvarlig fra Slots- og Kulturstyrelsen til BT.

Sådan ser den nye belægning med Bremer-sandsten på terrassen og dens brede trappe ud efter renoveringen. Billedet er venligst udlånt af Slots- og Kulturstyrelsen
Sådan ser den nye belægning med Bremer-sandsten på terrassen og dens brede trappe ud efter renoveringen. Billedet er venligst udlånt af Slots- og Kulturstyrelsen Foto: Jan Wulff
Vis mere

Udover selve terrassen og dens store, brede trappe har også to mindre sidetrapper med stier til henholdsvis swimmingpoolen og udgang til haven fået lagt nye belægningssten i Bremer-sandsten. Der er en god grund til, at styrelsen har valgt lige præcis de sten.

»Det er en belægning, vi bruger på rigtige mange af vores slotte, som vi har rigtig god erfaring med. De har lang levetid og klæder slottene godt«, siger Jan Wulff, og tilføjer »Det er ikke noget, vi gør kun for Kongehusets skyld, for der er jo offentlig adgang til slottet det meste af året. Så der er rigtig mange, der får glæde af det«.

Udover kalkningen og den nye sandstensbelægning er der ifølge Jan Wulff også blevet brugt en del af pengene til at omlægge slottets kloakker, så afløbsforholdene kom i orden. Alt i alt har den samlede renovering kostet 3,2 mio. kroner.

Den nye belægning lyser både terrassen og dens store brede trappe op. Billedet er venligst udlånt af Slots- og Kulturstyrelsen
Den nye belægning lyser både terrassen og dens store brede trappe op. Billedet er venligst udlånt af Slots- og Kulturstyrelsen Foto: Foto: Jonas Toft Jacobsen
Vis mere

I de senere år har Slots- og Kulturstyrelsen brugt omkring 35 mio. kroner på at renovere Christian 9. palæ på Amalienborg Slot, hvor regentparret har deres vinterresidens. Og før det blev kronprinsparrets palæ, Frederik VIII Palæ, renoveret for over 160 mio. kroner, inden Frederik og Mary flyttede ind kort tid før, Mary fødte tvillingerne i januar 2011.