Du må vente til, det bliver din tur. Sådan er budskabet til Frederik.
Du må vente til, det bliver din tur. Sådan er budskabet til Frederik. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Kronprins Frederik kan kigge langt i den kongelige vejviser efter kongekronen.

Men det passer Kronprinsen - og Dronning Margrethe fint, at han ikke har udsigt til tronen i overmorgen, mener landets førende royale historiker.

- Det er en næsten ubrydelig tradition, at de danske monarker bliver siddende til de dør. Sådan her det været i de sidste 500 år, og sådan bliver det helt sikkert med Dronning Margrethe, siger historiker og royal ekspert Lars Hovbakke Sørensen til BT.

- Det er noget helt andet med den hollandske dronning Beatrix, der lige har proklameret, at hun går af til fordel for sin søn Willem. 

- I Holland er det en tradition, at regenten abdicerer, når de bliver ældre. Typisk et stykke tid efter de er fyldt 70. Sådan var det for Beatrix' mor og også hendes bedstemor. 

Ifølge Hovbakke er det hollandske kongehus nærmest det eneste i Europa, hvor det er blevet tradition, at monarken går af før tid, og giver plads til tronfølgeren.

Beatrix  meddelte mandag aften, at hendes søn Villem bliver Hollands konge, når hun går af om tre måneder, d. 30. april.

Og kongerne og dronningerne bliver ældre og ældre, fordi de lever længere i dag.

- Det er en af de mest fasttømrede traditioner i det danske kongehus, at blive siddende til man dør. der skal noget helt særligt til, hvis det skulle ændre sig. For eksempel at dronningen bliver så syg, at hun ikke kan passe sit arbejde. 

- Dronning Margrethe er 72, og man kan sagtens forestille sig, at hun sidder 20 år endnu.Og hun har selv sagt flere gange, at der ikke skal være tvivl om, at hun bliver siddende til hun dør. Som traditionen er.

Hvordan tror du at det passer Kronprins Frederik, at han ikke har udsigt til at blive konge foreløbig?

- Det er svært at sige, men jeg tror faktisk, at rollen som kronprins-par passer tronfølgerne udmærket. Det er en lang proces, at finde sine roller, at definere sig selv, og finde ud af, hvordan man gør det. Det tog også lidt tid for Margrethe, at finde ud af hvordan hun skulle udfylde sin rolle som dronning. 
 
- Da Frederik var 18-20 år havde han visse betænkeligheder ved at se frem til at han skulle være konge, men særligt efter han er blevet far, virker det som om han befinder sig rigtig godt som tronfølger. Og det er ikke min opfattelse, at han sidder og tripper efter at blive konge, siger Lars Hovbakke Sørensen.



Er det en god eller dårlig tradition, at danske monarker bliver til de dør? Deltag i debatten herunder.
SMS

Hitter på Facebook