Kenan Seeberg
Kongehuset modtager hvert år en lind strøm af gaver, som det fremgår af BT i dag - og det kan de snildt gøre, selv om mange andre, der repræsenterer den danske stat ikke uden videre kan modtage gaver.

Kongehuset er nemlig hævet over loven, og står derfor ikke til regnskab overfor nogen, når de modtager gaver fra rigmænd, tøjhuse, bilfirmaer, rejsebureauer og så videre. Det slår historiker og royal ekspert, Lars Hovbakke, fast overfor BT:

- De gaver de modtager, får de som privatpersoner, og der står ikke noget nogen steder om, hvordan de skal forholde sig til det, siger Lars Hovbakke Sørensen, der i årevis har forsket i Kongehusets rolle.

I journalist Jens Høvsgaards nye bog 'Det koster et kongerige', fremgår det, at Kongehuset modtager en regn af gaver i løbet af året. Blandt andet biler, dyrt modetøj, modetilbehør som tasker og smykker, rejser og meget andet.

Høvsgaard mener, at de Kongelige skal passe på ikke at bringe sig selv i en situation, hvor de kan beskyldes for nepotisme og økonomisk bestikkelse, og at de kan komme i et afhængighedsforhold til store firmaer som for eksempel Lego, Georg Jensen, Scanomat og Harboe samt forretningsfolk som eksempelvis Mads Jørgen Clausen, Keld Kirk Christiansen og Fritz Schur. 

- Men det står ingen steder skrevet, at Kongehuset skal stå til regnskab for de gaver de modtager. Så der er ikke noget juridisk problem, siger Lars Hovbakke til BT:

- Det er noget der gradvis har udviklet sig. Før i tiden havde De Kongelige hele magten, og i dag har de mistet deres politiske magt, men de andre privilegier har de beholdt, og derfor er der intet skrevet ned om, hvordan de skal forholde sig. Derfor er der ikke noget juridisk problem, men udelukkende op til Kongehuset selv, hvor meget de modtager og fra hvem, siger Lars Hovbakke.

- Det er et levn fra Kongehusets gamle dage, og har en lang historisk tradition, men det er også en del af deres funktion i dag, hvor de har en ophøjet status som netop er en del af pointen ved Kongehuset. 

- Det skal være en institution som netop står udenofr alt det vi andre er fedtet ind i. det skal de ikke være fedtet ind i, siger Lars Hovbakke.

Men risikerer de så netop ikke, at blive fedtet ind i en afhængighed til dem der giver dem gaver?

- Det kan man mene, og det kan selvfølgelig afføde kritik, at de har ret til at gøre noget, andre ikke har, og det kan koste dem popularitet, hvis de ikke administrerer det godt. Men det er altså helt op til Kongehuset selv at afgøre, hvad der er klogt at gøre, og hvad der er god stil.

Er det et demokratisk problem?

- Det er nok mere et holdningsmæssigt spørgsmål. Deres særstaus er ikke tildelt dem, fordi man godt vil belønne dem, men fordi der er taget en politisk beslutning om, at de skal behandles på en særlig måde. Det er et politisk valg, der står nedskrevet i Grundloven, som vi jo stort set allesammen er enige om, siger Lars Hovbakke Sørensen til BT.