Prinsesse Mary solgt for en dollar

Prinsesse Mary solgt for en dollar - 1

Prinsesse Mary, en australsk hest opkaldt efter kronprinsessen med kongehusets velsignelse, har fået nye ejere. Foto: Screendump fra mercury.com. Se stort billede

Prinsesse Mary, en australsk hest opkaldt efter kronprinsessen med kongehusets velsignelse, har fået nye ejere. Og den får et føl til september.

Den femårige stålgrå australske hoppe Prinsesse Mary græsser på de frodige enge ved Elliott i Tasmanien.

For tre uger siden kom den til Elliott til sine nye ejere, efter at den har haft en karriere som væddeløbshest, skriver Tasmanien-avisen The Mercury.

Men de tider er forbi. De nye ejere, Andrea og Cameron Scott, siger, at Prinsesse Mary ikke længere skal løbe om kap. Hun skal desuden fole i september, så nu står den på græs og afslapning.

Parret købte hesten for nylig af George Truby, der er kommet i økonomiske problemer. Prisen var en sølle australsk dollar - omkring 3,65 kroner - og det redder næppe hans økonomi.

Men han siger, at han valgte at tænke mere på hestens ve og vel end på profit, og at hesten nu kommer til et sted, hvor den er elsket.

Det er Truby, der har navngivet hesten. I 2005 sendte han et brev til det danske kongehus og bad om tilladelse til at kalde væddeløbshesten Prinsesse Mary, og han fik tilladelsen.

Om hendes føl så skal hedde Isabella, Christian eller måske Frederik, vides ikke. De nye ejere holder potentielle navne tæt til kroppen, skriver avisen, der dog tilføjer, at Andrea og Cameron Scott ikke helt udelukker et navn fra det danske kongehus.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: