Prinsesse Marie har haft svært ved at finde sin rolle som prinsesse. Det fortæller hun i et interview i anledning af sin 40 års fødselsdag.

Det er ikke nemt at træde ind i et kongehus som helt almindelig fransk pige. Det måtte Marie Cavallier sande, da hun for 10 år siden blev kæreste med Prins Joachim.

Forholdet betød, at hun skulle forlade en tilværelse i storbyer som New York og Paris til fordel for et liv på Schakenborg i Møgeltønder. Et liv som prinsesse, mor og stedmor for Nicolai og Felix. Hun skulle lære Danmark og det danske sprog at kende, og hun skulle begå sig i det traditionsrige danske kongehus og finde sin egen rolle i rækkerne af prinser og prinsesser. Alt sammen under pressens konstante opmærksomhed.

Og det har ikke været nemt, fortæller Marie i et fødselsdagsinterview med TV2, hvor hun fortæller, at hun endnu har fundet sit endelige ståsted i livet.

»Jeg er stadig ved at finde det, og jeg synes, jeg er nået et godt stykke vej. Men det har ikke været nemt at definere min rolle. Der findes ingen uddannelse til det. Alt skal læres ét skridt ad gangen. Først landet, sproget og kulturen – og så skulle jeg finde ud af, hvordan jeg kunne bidrage med mine kompetencer. Det vigtigste har været og er stadigvæk at stole på sin intuition, lytte til sit hjerte, at være sig selv og at prøve at gøre sit bedste,« siger hun i interviewet.

Prinsesse Marie fylder 40 år d. 6. februar 2016.Her besøger hun Højerup ved Stevns.
Prinsesse Marie fylder 40 år d. 6. februar 2016.Her besøger hun Højerup ved Stevns. Foto: Simon Skipper
Vis mere

Hun fortæller, at Prins Joachim har haft stor forståelse for hendes udfordringer, og roser ham for hans store viden og støtte, Hun fortæller også, at han har visse »svage punkter«, som hun kan hjælpe ham med.

»Der er en kæmpe forskel på at være født ind i en position og så til at komme udefra. Mange ting er ikke en selvfølge for mig. For ham er det naturligt. Men han har vist mig vejen,« fortæller prinsesse Marie til Billed-Bladet.

Prins Joachim og prinsesse Marie ankommer til nytårskur og -taffel på Amalienborg fredag d. 1 januar 2016. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2016)
Prins Joachim og prinsesse Marie ankommer til nytårskur og -taffel på Amalienborg fredag d. 1 januar 2016. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2016) Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Sidste år tog besluttede familien at forlade Schakenborg og flytte til et palæ på Emiliekildevej i Klampenborg. I et interview der blev bragt 31. januar i Jyllandsposten fortæller Marie, at det var en særdeles svær beslutning, at forlade det sted, hvor hun har boet i alle sine år i Danmark:

»Det er forkert, hvis nogen tror, at vi flyttede, bare fordi vi hellere ville bo i byen. Det var slet ikke derfor. Men Schackenborg var et stort ansvar for os, og det var den største og hårdeste beslutning, vi måtte træffe. Men det var bestemt ikke, fordi vi ikke ville være der. Vi elskede at være der,« siger hun til Jyllands Posten.

Prins Joachim og Prinsesse Marie sender deres søn Prins Henrik afsted til første skoledag på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup. Livet i Møgeltønder er skiftet ud med et liv i Klampenborg. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix)
Prins Joachim og Prinsesse Marie sender deres søn Prins Henrik afsted til første skoledag på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup. Livet i Møgeltønder er skiftet ud med et liv i Klampenborg. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix) Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Prins Joachim og Prinsesse Marie blev kærester i 2005, officielt forlovet 3. oktober 2007 og gift den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke. Prinsesse Marie er mor til Henrik på 6 og Athena på 3. Hun er protektor for en række organisationer, her i blandt Folkekirkens Nødhjælp, AIDS-Fondet og Dansk Epilepsiforening.