De svenske royalister kunne dog glæde sig over andre kongelige deltagere.

Det var egentlig meningen, at prinsesse Madeleine skulle have deltaget i åbningen af "Royale brudekjoler 1976-2015" sammen med sin mor, søster Victoria og svigerinde prinsesse Sofia i går, men hun måtte melde afbud på grund af sygdom.

- Det har været en kamp om natten, udtaler Margareta Thorgren fra hoffet til Svensk Damtidning.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie i sorg: Farmor er død

Sygdommen har også ramt prinsesse Madeleines to børn, Leonore og Nicolas. Ifølge Svensk Damtidning skulle det dreje sig om maveinfluenza.

Udstillingen holdes i anledningen af dronning Silvia og kong Carl Gustavs 40-års bryllupsdag, og her kan man se de royale brudekjoler gennem årene.

LÆS OGSÅ: Alexandra drømmer om den store kærlighed

Ved indvielsen holdt dronning Silvia en tale, og her kom hun ind på den tidligere danske dronning Ingrid. Da Silvia og Carl Gustav i sin tid blev forlovet, fik dronning Ingrid hende til at komme til København, hvor hun havde en gave til sin nevøs kommende kone.

Siden 1935 har det været en tradition, at de svenske royale brude har en myrte-blomst i enten håret eller brudebuketten, og dronning Ingrid havde fået lavet en afstikker fra den blomst som Kong Carl Gustavs farmor havde med fra England, da hun selv blev gift. Lige præcis den plantes rødder går helt tilbage til den engelske dronning Victoria, der havde blomsten i sin have.

Se dronning Silvias tale her.

Artiklen er bragt i samarbejde med HER&NU.