Det er billederne, som mange royalister verden over har ventet på - og nu er de her.
Den engelske hof har offentliggjort de første fællesbilleder af den royale families yngste medlemmer, prins George, der en dag bliver konge, og hans lillesøster, prinsesse Charlotte, der kun var et par uger gammel. da billederne blev taget.
De royale børn er blevet fotograferet i midten af maj måned i forældrenes Kate og Williams landsted Anmer Hall i Norfolk, men er først blevet offentliggjort i weekenden, hvorefter de har gået verden rundt.
Offentliggørelsen af billederne skete dagen efter det blev meddelt, at prinsesse Charlotte skal døbes 5. juli i St. Mary Magdalene Church i Sandringham, ca. 180 km. nord for London.
Fotografen, der har taget billederne, er ingen ringere end den stolte mor selv, der fødte sin prinsesse 2. maj i år. Tilbage i august 2013 blev der også offentliggjort billeder af Prins George, der fylder to år 22. juli, som var taget af den nærmeste familie.