Den 13. juni sagde Sofia Hellqvist ja til sin prins - den svenske Carl Philip. Men prinsessetitlen betyder ikke, at hun får det halve kongerige, hvis kærligheden skulle gå i stykker.

Det lyder så smukt i eventyrerne. Den smukke prinsesse får den ædle prins og det halve kongerige efter alt det gruelige, hun er gået igennem for at nå dertil.

Men sådan ser verden ikke ud anno 2015. Selvom den svenske prinsesse Sofia, der netop er blevet gift med sin Carl Philip, ganske som traditionen byder, måtte igennem masser af prøvelser og modgang, før han endelig blev hendes, ja - så er der ikke meget at hente, hvis kærligheden mellem de to lykkelige nygifte skulle gå i stykker.

Parret har nemlig forud for brylluppet tegnet en ægtepagt, der understreger, at de hver især beholder, hvad de bragte med sig ind i 'skabet'. Det skriver Aftonbladet.

Avisen har sikret sig papirerne, der er blevet indleveret til Skatteverket, og her fremgår det, at de ting, som parret køber sammen, skal deles ligeligt - ganske som det er tilfældet hos andre par.

Den type ægtepagt, som prins Carl Philip og prinsesse Sofia har indgået, er ikke anderledes end de aftaler Prinsens søstre, kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine, har indgået med deres ægtefæller. Heller ikke her får hverken prins Daniel eller hr. Christopher O'Neill del af kongeriget.

Ganske anderledes ser det ud i Danmark, hvor der godt nok også er tegnet særeje, men hvor kronprins Frederik i tilfælde af skilsmisse fra kronprinsse Mary forpligter sig til at overføre dele af sit særeje, så hun vil kunne købe en »i forhold til Kronprinsessens stilling og forhold passende bolig i eller udenfor Danmark efter Kronprinsessens valg.«

Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og kongehusekspert, mener, at forskellen i de to nordiske lande skyldes, at det danske kongehus - modsat det svenske - allerede har oplevet en royal skilsmisse og derfor sørger for at sikre sig bedre.

»I Danmark har man erfaring fra prins Joachims skilsmisse fra grevinde Alexandra, og man ved, at det er vigtigt, at der er styr på det praktiske. Det er simpelthen bedst for Kongehuset,« forklarer han til BT.

Og det gør man ifølge historikeren bedst ved at sikre den tidligere ægtefælle gode forhold:

»Kongehuset er især bekymret for, at det bliver sat i et dårligt lys efter en skilsmisse, hvis en tidligere ægtefæller begynder at tale over sig,« lyder det fra Hovbakke Sørensen, der nævner de to meget kendte skilsmisser i det engelske kongehus - prins Andrews og prins Charles' - som skrækeksempler, hvor de forsmåede hustruer talte ud i pressen - til stor skade for tilslutningen til monarkiet.

»Det har gjort, at man i de senere år er blevet meget opmærksomme på at have styr på reglerne i de europæiske kongehuse. For bare 20-30 år siden ville det have været utænkeligt med kongelige skilsmisser - uanset hvor dårligt ægteskabet var,« understreger han.

Magareta Thorgren, der er informationschef hos det svenske kongehus, oplyser til BT, at selvom der ikke figurerer detaljer om boligforhold i tilfælde af en royal, svensk skilsmisse i ægtepagten, så er der taget hånd om det.

»Vi går ikke i detaljer, men naturligvis er der taget højde for det forhold,« fortæller hun.