Engelske prins Harry er ikke længere kæreste med den 25-årige model Florence Brudenell-Bruce.
Parret mødte hinanden i juni, men de ser ikke hinanden længere. Og mon ikke det falder i god jord i den royale familie, da Florence rolle som undertøjsmodel ikke lige er den mest royale beskæftigelse.
LÆS OGSÅ:Prins Harry har scoret undertøjsmodel
LÆS OGSÅ:Rygter om hemmelig romance mellem Pippa og Harry
Desuden kom det i engelske medier også frem, at Florence Brudenell-Bruce faktisk er Harrys grandkusine, og den faktor kan også have spillet ind i Harrys overvejelser.
Det er ifølge den engelske avis Daily Mirror, Harry der har droppet kæresten, da han ikke ønsker at være i et fast forhold.
- Han hyggede sig sammen med nogle venner i løbet af sommeren, men han ønsker ikke at være bundet til et fast forhold, når han træner til at blive helikopterpilot, siger en kilde til avisen.
LÆS OGSÅ:Prins Harrys nye kæreste er hans grandkusine
Angiveligt skal Harry også en tur til Afghanistan, når hans flyve-træning er overstået.
Der er også verserende rygter om, at Florence gerne ville have Harry med på ferie til Ibiza, men det lykkedes ikke.

























