Vi kan alle sammen huske billederne er de to små sortklædte prinser, der med forstenede ansigter og bøjede hoveder gik gennem Londons gader efter deres mors kiste. I hvert fald alle os, som er gamle nok til at huske de chokerende septemberdage for 20 år siden, da briterne mistede deres Lady Di.

Få dage forinden var prinsessen kørt galt i en motorvejstunnel i Paris med en hale af paparazzifotografer efter sig. Med i bilen var hendes kæreste Dodi Al-Fayed, hendes bodyguard Trevor Rees-Jones og chaufføren Henri Paul. Al-Fayed og chaufføren blev dræbt med det samme, mens Diana først døde af sine kvæstelser få timer efter.

Dianas bror, Earl Spencer, den 15-årige prins William, den 12-årige prins Harry og prins Charles bag Dianas kiste.
Dianas bror, Earl Spencer, den 15-årige prins William, den 12-årige prins Harry og prins Charles bag Dianas kiste. Foto: IAN WALDIE
Vis mere

Bodyguarden overlevede, men han er tavs, da han efter eget udsagn ingenting husker fra episoden. I det hele taget har der de seneste 20 år været stille blandt dem, der var Diana nærmest.

Men nu tager hendes sønner, prins William og prins Harry, bladet fra munden. Det skylder de deres mor efter at have svigtet hende, fortæller de ifølge BBC i en ny dokumentar, der skal markere 20-året for hendes tragiske død 31. august 1997.

»En del af grunden til, at Harry og jeg gør det her (udtaler sig i dokumentaren, red.) er, at vi føler, vi skylder hende det,« skulle prins William sige i filmen.

»Noget af det skyldes, at vi føler, vi svigtede hende, da vi var yngre. Vi kunne ikke beskytte hende,« fortsætter den 34-årige prins, der netop var fyldt 15 år, da han mistede sin mor, mens lillebror Harry var 12.

»Vi føler, at vi skylder hende minimum tyve år, hvor vi står op for hendes navn og minder alle om, hvilken person hun var. Hvor vi gør vores pligt som sønner og beskytter hende.«

Prins Philip, Earl Spencer, prins William, prins Harry og prins Charles gik alle bag Dianas båre, da hun blev begravet i Westminster Abbey 6. september 1997.
Prins Philip, Earl Spencer, prins William, prins Harry og prins Charles gik alle bag Dianas båre, da hun blev begravet i Westminster Abbey 6. september 1997. Foto: JEFF J MITCHELL
Vis mere

Ifølge BBC kommer den halvanden time lange dokumentar, der har arbejdstitlen 'Diana', til især at handle om efterdønningerne af det dødsfald, der rystede hele verden. Og her kommer prinserne til at fortælle om trafikulykken set fra deres synspunkt - fra øjeblikket de hørte om deres mors død til hendes begravelse.

Ifølge prins Harry var det en turbulent tid, hvor han både var knust over at have mistet sin mor og 'chokeret' over folkets reaktion, fortæller han.

»Det var på samme tid smukt, og det var utroligt  når jeg ser tilbage nu - utroligt, at vores mor havde sådan en stor effekt på så mange mennesker,« siger den i dag 32-årige prins.

Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

Prinserne fortæller i dokumentaren, at det aldrig bliver nemt at tale om deres mor, som de kun fik lov at kende alt for kort, men at 20 år senere er et godt tidspunkt at minde folk om, 'hvor stor en forskel hun har gjort for ikke bare kongefamilien, men hele verden'.

Kongefamilien er begyndt at åbne mere op om livet efter prinsesse Diana, og i magasinet GQ har prins William fortalt, at han er ked af, at hans mor aldrig fik lov at møde hans hustru hertuginde Kate og deres børn George og Charlotte.

»Jeg ville gerne have hendes råd. Jeg ville have elsket, hvis hun havde mødt Catherine og have set børnene vokse op. Det gør mig trist, at hun ikke kommer til det - at de aldrig kommer til at lære hende at kende,« siger han i interviewet.

Prinsesse Diana og prins Charles fotograferet med deres to sønner i 1995.
Prinsesse Diana og prins Charles fotograferet med deres to sønner i 1995. Foto: JOHNNY EGGITT
Vis mere

Lige siden nyheden om prinsessens død i september 1997 ramte avisforsiderne verden over, har teorierne svirret om, hvad der egentlig skete på ulykkesnatten.

En sejlivet teori går på, at 'folkets prinsesse' blev udsat for et komplot eller sabotage, som den royale familie stod bag, fordi de ikke brød sig om hendes forhold til Harrods-arvingen, millionærsønnen og muslimen Dodi Al Fayed.

Men for nylig kom endnu en teori for dagen, da en fotograf afslørede, at den forulykkede bil med prinsessen på bagsiden var i så forfærdelig stand, at man flere gange havde frarådet hotellet, som ejede den, at sende den på de parisiske veje

Resterne af den Mercedez-Benz, prinsesse Diana kørte i den fatale nat i Paris. 
Resterne af den Mercedez-Benz, prinsesse Diana kørte i den fatale nat i Paris.  Foto: CHARLES PLATIAU
Vis mere

Men trods talrige spekulationer og rygter om sammensværgelser og lejemord, konkluderede en undersøgelse 11 år efter ulykken, at prinsessens død var uagtsomt manddrab, og at ulykken var sket, fordi chaufføren Henri Paul havde drukket, og fordi han og paparazzi-fotograferne havde kørt hasarderet.

Foto: PIERRE BOUSSEL
Vis mere

Foto: WERNER NOSKO
Vis mere

Prinsesse Diana og prins Harry.
Prinsesse Diana og prins Harry. Foto: NF
Vis mere