ARKIVFOTO
ARKIVFOTO Foto: Torben Christensen

Kort efter nytår drog prins Henrik på hemmelig rejse til Myanmar med WWF Verdensnaturfonden.

Det kan godt være, at prins Henrik aldrig blev konge. Til gengæld har han været præsident for WWF Verdensnaturfonden siden 1972, hvor han tog initiativ til at oprette en dansk afdeling af den internationale miljøorganisation. Og lige siden har organisationen haft en helt særlig plads i Prinsens hjerte.

De fleste danskere vil nok huske det sjove øjeblik, hvor prins Henrik optrådte iført pandakostume til en velgørenhedsmiddag for netop WWF, som han også har rejst med ved flere lejligheder.

I 2014 besøgte den 82-årige prins Madagaskar og året efter Vietnam, og nu er han igen på arbejde for miljøorganisationen.

 - 1

Kort efter nytår rejste han nemlig til Myanmar, der ligger nordvest for Thailand, hvor WWF har fokus på naturbevarelse og grøn energi.

Jacob Fjalland, der er international programchef i WWF Verdensnaturfonden, understreger over for BT, at prins Henriks arbejde er meget værdsat.

»Det har en stor betydning for WWF Verdensnaturfonden og vores samarbejdspartnere i Myanmar, når vores præsident for WWF, H.K.H. prins Henrik, viser sit engagement i vores arbejde med naturbevarelse og bæredygtig udvikling – det er vi meget glade for,« slår han fast.

121SEjapvelkommen-161810.jpg

Prins Henrik har blandt andet besøgt et stort skovområde i Thanintharyi-regionen i den sydlige del af landet, der er under pres på grund af Myanmars øgede åbenhed. Det betyder vækst og ny infrastruktur i form af en ny, stor vej fra en af regionens større byer Dawei til Thailands hovedstad, Bangkok, men det kan også få konsekvenser for de omkring 250 vilde tigre, der bor i skoven mellem Myanmar og Thailand, og som har brug for meget plads. På verdensplan er tigerbestanden nede under 4.000 ifølge WWF.

Organisationen forsøger derfor at påvirke folkene bag den nye vej til at konstruere den med størst muligt hensyn til de truede dyr, men også til lokalbefolkningen.

Prinsesse Marie også i Myanmar

Prins Henrik har også set et solcelleanlæg, der er ved at blive bygget på toppen af et shoppingcenter i landets største by Yangon.

»Vores arbejde med at fremme den grønne energi i Myanmar – i stedet for kul og andre forurenende energiformer – går rigtig godt, og vi har et godt samarbejde med landets energiministerium og den danske ambassade i Myanmar,« lyder det fra Fjalland.

Prinsesse Marie besøgte Myanmar i november i selskab med Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun så en række lokale projekter. Ligesom det var tilfældet med svigerpapas rejse, fremgik turen ikke af Kongehusets officielle kalender.

SMS

Hitter på Facebook