Prins Henrik afslører i ny bog, at han som ung købte en "fræk pige" for sin fars penge, mens han var alene hjemme.

Det fortæller Prinsgemalen i den nye bog om hans liv: "Enegænger – portræt af en prins".

Henri var som ung alene hjemme i nogle uger, mens hans far André var på forretningsrejse og hans mor Renée hjemme på familiens vinslot Le Cayrou nær Cahors.

Den unge Henri var alene hjemme i faderens villa på Boulevard Carnot i Hanoi i Vietnam. Prins Henriks tjenestemand mente, at Henri nu var blevet gammel nok til at få "voksent selskab". En aften bankede han på Henris dør og sagde:
- Dig ung. Dig alene hver aften. Mig kende skønne, offentlige congaye’er. Et udtryk for en "ung pige".

- Mig skaffe dig én i aften? spurgte kammerdrengen og forsikrede Henri om, at han ville betale pigen, og at ingen ville få noget af vide.

- Hvor meget? spurgte Henri. Prisen var 100 piastre til både pigen og tjeneren. Den unge Henri synes dog, at det var for dyrt, og besluttede sig derfor at føre udgiften ind i sin fars husholdningsregnskab.

- Således opdagede jeg, hvorledes en enlig mand kunne indrette sig i Hanoi, siger han i bogen.