Søndag d. 22. januar 2017- - Prins Henrik deltager i dag i afslutningen af Copenhagen Bridge Invitational 2017, en kort-turnering i bridge som siden torsdag er blevet spillet på Radisson Blu Scandinavia. Her Prins Henrik efter afsluttet Bridge spil.. (Foto: © Uffe Weng/Scanpix 2017)
Søndag d. 22. januar 2017- - Prins Henrik deltager i dag i afslutningen af Copenhagen Bridge Invitational 2017, en kort-turnering i bridge som siden torsdag er blevet spillet på Radisson Blu Scandinavia. Her Prins Henrik efter afsluttet Bridge spil.. (Foto: © Uffe Weng/Scanpix 2017) Foto: © Uffe Weng

Mens dronning Margrethe søndag sad alene i biografmørket i Grand Teatret, hyggede prins Henrik sig med et spil bridge med den danske pokerstjerne Gus Hansen.

Regentparret, der senere i år fejrer guldbryllup under private former, er stadig aktive på deres ældre dage. Men ofte tager de ud hver for sig, og det var ligeledes tilfældet søndag eftermiddag. Dronningen var til gallapremiere på filmen ’Kongens valg’, og prins Henrik og spillede kort til en bridgeturnering på hotellet Radisson Blu få kilometer derfra.

Her sad den franskfødte prins og duellerede med pokerstjernen Gus Hansen, og der var god stemning rundt om bordet, hvor erfarne bridgespillere som Ole Raulund og Nis Rasmussen også spillede med. Når prinsen smed sine trumfer på bordet, blev det ofte fulgt op med et ’Ooh lala’ - et fransk udtryk for, at noget går godt.

Henrik og jaderne - 1

Selv om prins Henrik elsker at spille bridge, var han der også i en anden anledning. Han var inviteret af Dansk Bridgeforbund til at overrække priserne i turneringen Copenhagen Bridge Invitational, der blev afviklet i lokalet ved siden af.

Det krævede sin indsats af kongehusets adjudanter at løsrive prinsen fra kortspillet, da det var tid til at overrække priser. Da herrerne endelig rejste sig fra bordet, var den 82-årige prins ikke meget for at røbe, hvem der vandt. Men han kunne da bekræfte, at Gus Hansen var en dygtig modstander.

»Det er første gang, jeg spiller mod Gus Hansen. De er alle meget dygtige, og det er dejligt at koble af med et spil bridge,« siger han til BT, da spillet er slut.

271SEDronning-Margrethe-II-.jpg

Prins Henrik elskede også at spille bridge som barn. Der var ikke meget at tage sig til under krigen, og derfor endte det ofte med, at han spillede kort med kammeraterne.

Nu om dage hiver han en stak kort frem en gang om ugen, og det en god måde at holde sig i gang, når man er kommet op i årene, forklarer han.

Jesper C

Det er dog sjældent, det lykkedes at få droning Margrethe med, erkender prinsen.

»Det er ikke ofte vi spiller det sammen, men det var mig, der lærte hende at spille det. Jeg håber, at jeg har været en god læremester,« fortæller han og slår en jovial latter op.

Prins Henrik har fået mere tid til at passe egne sysler, efter at han er gået på pension. Han bruger tiden på mange forskellige gøremål - lørdag var han f.eks. i Kolding for at åbne en udstilling af sin private samling af orientalsk jadekunst på Koldinghus.

Søndag d. 22. januar 2017- - Prins Henrik deltager i dag i afslutningen af Copenhagen Bridge Invitational 2017, en kort-turnering i bridge som siden torsdag er blevet spillet på Radisson Blu Scandinavia. Her Prins Henrik efter afsluttet Bridge spil.. (Foto: © Uffe Weng/Scanpix 2017)

Dronning Margrethe brugte søndagen på at tage til gallapremiere på den norske storfilm 'Kongens valg' med Jesper Christensen i hovedrollen.

Galla premiere på filmen Kongens Valg med Jesper Christensen i hovedrollen. Søndag d. 22. januar 2017 i Grand Teatret i Købehavn. HKH Dronning Margrethe var blandt de besøgende til premieren. Dronning Margrethe ankommer her for at hilse på instruktør Erik Poppe og skuespillere Jesper Christensen og Tuva Nuvotny sammen med Grands Direktør Kim Foss

SMS

Hitter på Facebook