Den britiske tronarving prins Charles er nu blevet afsløret i at forsøge at påvirke den tidligere premierminister Tony Blair og flere andre ministre.
Det er kommet frem efter 10 års kamp i britiske retssale, hvor den engelske avis The Guardian har kæmpet for at få aktindsigt i en række breve og notater mellem tronarvingen prins Charles og en række regeringsspidser.
I brevene, som nu er offentliggjort, forsøger prins Charles noget kontroversielt at påvirke konkrete politiske dagsordener og foreslår også selv flere tiltag.
Brevudvekslingen er blevet døbt 'black spider memos' - på dansk: sort edderkop-notaterne - og kommer som noget af en sten i skoen på prins Charles, der vil blive kronet som konge, når hans mor, 89-årige dronning Elizabeth, en dag dør.
Retssagen om frigivelsen af brevene er gået lige fra de laveste niveauer i det britisk retssystem til deres højesteret. Hele vejen igennem har argumentet fra staten, som ikke ønskede at udlevere brevene, været, at offentliggørelse af dem ville kunne skade prinsens politiske neutralitet.
Læs også:
Traditionelt er det nemlig sådan, at britiske kongelige - i hvert fald udadtil - ikke blander sig i konkrete politiske emner. Det fortæller ekspert i britisk politik og lektor på CBS, Edward Ashbee.
»Monarken har haft den forfatningsmæssige ret til at rådgive og advare regeringen. Men det har altid været en meget privat proces, som finder sted under de ugentlige møder mellem premierministeren og monarken. Så i nogen grad har britisk politik - i hvert fald i toppen - altid været genstand for nogen påvirkning fra kongefamilien,« siger Edward Ashbee og fortsætter:
»Det særlige ved denne sag er, at det prins Charles og ikke dronningen, og så det at det er blevet offentligt.«
Prinsens politiske neutralitet kan nu diskuteres, efter den britiske højesteret, Supreme Court, i marts besluttede, at brevene skulle udleveres. Det blev de så onsdag, hvor i alt 27 breve og notater mellem prins Charles og ni forskellige ministre, heriblandt tidligere premierminister Tony Blair, blev lagt frem for offentligheden.
Læs også:
Brevene er alle skrevet i perioden september 2004 til april 2005 og er officielt set skrevet af prinsen som privatperson.
I brevene foreslår prinsen af Wales, som Charles' officielle titel lyder, at man ved hjælp af »en smule opfindsom fleksibilitet i fortolkningen af reglerne« kunne omgå en regel om, at midler til restaurering af bygninger kun må bruges på britisk jord. Den regel stod nemlig i vejen for, at nogle hytter på Antarktis, som de britiske opdagelsesrejsende Scott og Shackleton havde benyttet sig af, kunne vedligeholdes.
Charles spurgte også til muligheden for, at den britiske flåde kunne gå ind i kampen mod ulovlig fiskeri. Ifølge brevene fordi den patagonske tandfisks tilstand var så svækket, at prinsen mente, der ikke var meget håb tilbage for den »stakkels gamle albatros«, der blandt andet lever af fiskene.
Læs også:
I brevene fremgår det også, at prins Charles er klar over, at hans ønsker og opfordringer lidt kontroversielle. I et brev til Tony Blair skrev han:
»Det var meget rart at se dig igen den anden dag, og - som sædvanlig - nød jeg meget muligheden for at tale om en række emner. Du foreslog venligt, at det ville være hjælpsomt, hvis jeg skrev dem ned - på trods af offentlighedsloven!«
Edward Ashbee vurderer, at briterne vil reagere meget forskelligt på brevene, fordi selve emnerne i brevene i sidste ende ikke er så skandaløse.
Læs også:
»På den ene side lobbyerer Charles for ting, som vil have en del støtte i offentligheden, eksempelvis bedre udstyr i hæren. På den anden side arbejder han for alternativ medicin og alternative behandlinger, og dér vil han rende ind i mere modstand, fordi det mest af alt virker som en hjælp til private,« siger han, og gør opmærksom på, at prinsen i forvejen var kendt for at have holdninger til lidt af hvert.
»Offentligheden er allerede klar over, at prins Charles har relativt stærke holdninger til særlige emner. Blandt andet til særlig arkitektur, særlige typer af landbrug og virksomhedsansvar. Ingen af de andre medlemmer af den kongelige familie er kendt for det, så det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, at han - ret ofte - har skrevet til forskellige ministre og delt sine meninger.«
