Den svenske dronning, Silvia, har smidt vielsesringen. Det blev opdaget, da hun onsdag for første gang viste sig offentlig med kong Gustav efter de seneste skandalehistorier om hans utroskab. Hoffet kalder mysteriet om den manglende ring for 'en smule privat'.

Uroen om Kong Gustafs utroskab med en svensk sangerinde har ikke lagt sig i det svenske samfund, og svensk presse følger stadig med i, hvordan dronning .

Hendes manglende vielsesring blev da også opdaget af pressen, da parret var på besøg i Nykvarn kommune i Stokholm. Billeder fra pressemødet afslører, at hun på venstre hånd ingen ringe bar overhovedet.

Det svenske dagblad, Aftonbladet, skriver, at stemningen mellem det royale par også var en smule sammenbidt.

Men forklaring er ikke nødvendigvis, at Silvia ville afstraffe Carl Gustaf. Faktisk forklarer hoffets presseafdeling, at det skyldes helt naturlige og halv-private årsager.

- Det her er en smule privat, men hun har bare klemt fingeren, siger informationssekretær Marianne Bonbeck til Aftonbladet og forklarer, at fingeren var for opsvulmet til at ringen kunne komme på.

Men en ring kom der på alligevel.

Efter pressen begyndte at summe og stille spørgsmål til den manglende ring, fandt Silvia en nødløsning. Hun tog en helt almindelig ring fra højre hånd og brugte den som en midlertidig vielsesring.

- Da det begyndte at komme frem i medierne, satte hun ringen på, for at det ikke skulle blive en sag, siger Marianne Bonbeck, der fortæller, at erstatningsringen var større end vielsesringen og derfor godt kunne passe på fingeren.

Aftonbladet fortæller, at kongeparret i den seneste tid netop har været meget påpasselige i forhold til at skabe nye skandalesager. Og Silvia har åbenbart hele tiden været meget opsat på at .