Rigmanden Peter Zobel var i weeekenden til bukkejagt på Bornholm sammen med prins Henrik, og han var passager i bilen, da Prinsgemalen stoppede for at samle en kvindelig blaffer op.

Historien blev fortalt af flere danske medier tirsdag, og på de sociale medier bliver prins Henrik hyldet for sin venlige - og noget overraskende - handling.

Men det kommer ikke bag på hans mangeårige ven Zobel, der understreger, at Prinsgemalen jo er en flink og venlig mand.

»Vi kørte alle sammen hjem fra jagt og skulle spise morgenmad, og så så vi en dame i vejkanten. Prinsgemalen stoppede bare bilen – det var da venligt og sødt, når der stod en dame alene,« fortæller Peter Zobel til BT.

Han betegner det som hyggelig oplevelse at få uventet besøg i bilen af

»Først havde hun jo ikke opdaget, at det var Prinsgemalen, der kørte bilen, men det syntes hun, var lidt spændende, da det gik op for hende,« fortæller Peter Zobel, der ikke kan huske præcis, hvad selskabet talte om.

»Prinsgemalen sagde ikke så meget, han var bare venlig, fordi der var rigeligt plads i bilen. Det var en god oplevelse,« forklarer han.

Peter Zobel var i øvrigt den eneste fra jagtselskabet, der havde held til at nedlægge en buk.