____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Selv om smukke Kate Middleton for længst er blevet anerkendt hos de kræsne briter som deres nye hertuginde, efter at hun sidste år blev gift med prins William, så mangler hendes forældre, Carole og Michael, endnu at blive fuldt accepteret i de indre aristokratiske kræse.

Kates mor, Carole Middleton, har i årevis forsøgt at komme indenfor i varmen, men har længe måttet lægge øre til at blive kaldt 'Middleclass Middleton'.  Men mon ikke det midaldrende par, som har tjent en formue på deres firma 'Party Pieces, der sælger tilbehør til fester, nu hopper yderligere nogle skridt op ad den sociale rangstige, når det rygtes i velhaverkredse, hvad Middleton-parrets nye investering har kostet.

Luksuspalæ med syv værelser
Carole og Michael har nemlig gravet dybt i lommerne og angiveligt hevet ikke mindre end 4,7 mio. pund op, hvilket svarer til omkring 43 mio. kroner, for at købe et nyt hjem, skriver den britiske avis Daily Mail.

Læs også:

Det nye hus ligger  - ligesom familiens nuværende residens Oak Acre - også i Bucklebury i Berkshire, men hvor det gamle hjem, der er vurderet til knap 14 mio. kroner er noget mere beskedent, så får Kates forældre  i det nye syv-soveværelser-store luksuspalæ både en kæmpe slotsagtig have, en swimmingpool, en tennisbane og et bibliotek.  Indenfor er der også kræset for detaljerne. I flere af de store, lyse rum, er væggene belagt med ægte håndmalet silketapet.

Middleton-parret planlægger at flytte ind i huset i næste måned.

Artiklen fortsætter under billedet
Smilene var store hos Michael og Carole Middleton, da de sidste år overværede, at deres ældste datter blev gift med prins William.
Smilene var store hos Michael og Carole Middleton, da de sidste år overværede, at deres ældste datter blev gift med prins William. Foto: CARL DE SOUZA
Vis mere


Hvor mange penge har de?
Den nye investering har endnu engang sat spekulationer i gang i England, om hvor mange penge hertuginde Kates forældre egentlig har.

Angiveligt går det rigtig godt for den familieejede virksomhed, som forældrene selv har startet op. Ifølge Daily Mail vurdere flere eksperter, at parrets firma har en værdi på op til 30 mio. pund, hvilket svarer til omkring 275 mio. kroner.



Men Middleton-parret er dog heller ikke gået fri for spekulationer om, hvorvidt familien udnytter sine tætte relationer til de kongelige til at score penge på fest-virksomheden. Blandt andet har Middleton-firmaet solgt flere 'royale' ting under fejringen af det nyligt overståede jubilæum, hvor dronning Elisabeths 60 år på tronen blev fejret.

Aftale med Legoland
Desuden har fest-firmaet, der har 32 ansatte, også indgået en opsigtsvækkende aftale med danske Legoland i England om, at besøgende på 'Party Pieces' hjemmeside får mulighed for at vinde fribilletter til forlystelsesparken.

Ifølge Daily Mail er årsagen til den nye bolig ifølge Kates forældre dog, at de mener, at deres nuværende bolig er alt åben for forbipasserende.

Det er ellers ikke mere end et par måneder siden, at Carole og Michael Middleton fik tilladelse til at udbygge deres nyværende hus, som i folkemunde bliver kaldt 'Middleton Manor'. Parret ville bygge et nyt anneks, hvilket dog mødte en del modstand, da naboer mente, at parret havde fået særbehandling, da de ikke har behøvet at vise deres planer for offentligheden.

Om parret synes, at det var for besværligt at skulle stå med byggerod, eller om de simpelt havde brug for en luftforandring, det kan vi kun gisne om.

SE BILLEDERNE AF MIDDLETON-PARRETS NYE HJEM HER