Som den yngste i søskendeflokken har Sveriges yndige prinsesse Madeline måske ikke altid været den i det royale søskendetrekløver, der har fået mest opmærksomhed fra medierne
Dog fik hun en del opmærksomhed for et par år siden, da hendes forlovede og kæreste gennem flere år, Jonas Bergström, blev afsløret i at have en affære. Det førte til et brud på forlovelsen - og blev en af de største skandaler i det svenske kongehus i nyere tid. Men hvad var det egentlig, der skete, da forlovelsen blev brudt?
Det får vi måske svaret på nu, hvor Madeleine endnu engang kommer i spotlyset - og for mere end blot sit smukke ydre. For den yndige prinsesse fyldte nemlig 30 år i juni - og i den anledning har en ny bog set dagens lyd.
Bogen er skrevet af den svenske avis Expressens hofreporter Johan T. Lindwall, der har fulgt prinsessen siden hun var 13-14 år gammel, og den omhandler prinsessens privatliv.
Ud over at følge Madeleine fra skoleårene og frem til i dag, sætter bogen også fokus på hendes kærlighedsliv, skriver Expressen.
Den føromtalte Jonas Bergström vil givet vis få en stor rolle, da han og Madeleine var kærester fra 2002 frem til 2010, hvor forlovelsen altså blev brudt som følge af Bergströms sidespring.
Men også prinsessens nuværende kærlighedsliv vil blive skildret i bogen. Madeleine flygtede efter skandalen til New York for at dulme hjertesorgen. Hun skulle oprindeligt bare arbejde et par måneder i sin mors velgørenhedsorganisation, men blev så glad for byen, at hun fortsat bor der.
Måske har det også hjulpet, at hun fandt sin nye udkårne i byen. Erhvervsmanden Chris O' Neil vandt nemlig prinsessens hjerte. Men hvordan var det? Og hvad tænkte kongehuset om den nye kærlighed?
Ifølge den nye bog beordrede kong Carl Gustaf et sikkerhedstjek af Chris O'Niel, efter at han havde set billeder af ham i selskab med sin yngste datter.
Bogen afslører desuden også, at prinsesse Madeleine allerhelst ville have undgået at stå i rampelyset - en ting som dog må siges at være svært uundgåelig med, når man tilhører den royale svenske familie.
