Flere medier heriblandt B.T. luftede muligheden, at der måske også var en familieforøgelse på vej i det norske kongehus.
Rygterne om den mulige royale familieforøgelse blev forstærket af, at Mette-Marit i sidste øjeblik og uden nogen officiel forklaring, meldte afbud til det græske bryllup i sidste uge.
I dag valgte det norske kronprinsepar så at svare på baby-rygtet. De tog det med højt humør, da de mødte pressen, men sagde, at de helst ikke så, at pressen spekulerede så meget i det.
- Det ville være bedre, hvis de lod det være, fortalte kronprins Haakon. Det skriver det norske site Side2.no.
Mette-Marit fortalte dog avisen, at de er meget glade for børn og havde mødt mange dejlige børn på deres besøg de seneste dage.
Da Side2 spurgte Mette Marit, om kronprinseparret blev inspireret af disse møde til at få flere børn? kom Haakon hurtigt sin kone til undsætning.
- Skal jeg svare på det? spurgte han sin kone, der syntes, det var en god ide.
- Det får vi at se. Vi har ingen umiddelbare planer om det nu, sagde Haakon til Side2.
Parret fortalte, at de glædede sig til at komme hjem og allermest til at se deres børn.
Mette Marit er allerede mor til tre børn, hvoraf de to er med den norske kronprins Håkon.























