KØB PLUS!

Nu skal kongehuset bearbejde sorgen

Hollænderne fik i går endelig besked - prins Friso vågner måske aldrig igen, lød det fra cheflæge.

Med en alvorlig mine og indstuderede sætninger var ingen i tvivl om alvoren, da cheflægen Wolfgang Koller fra Universitets Hospitalet i østrigske Innsbruck i går på et pressemøde for første gang gav et indblik i den hollandske prins Frisos tilstand:

- Friso har fået en svær hjerneskade, sagde han på det velbesøgte pressemøde.

- Det vil tage år, før prinsen vågner, hvis det nogensinde sker, lød det videre barske dom fra lægen.

Ifølge læge Wolfgang Keller havde prinsen hjertestop i næsten 50 minutter, efter han blev begravet under lavinen i sidste uge.

Hjerneskader

- Det er klart, at mangelen på ilt har forårsaget omfattende skader på patientens hjerne, kom det fra Wolfgang Keller på pressemødet.

Det var under en skitur i byen Lech i Østrig, at prins Friso blev fanget under en lavine. Han og vennen Florian Moosbrugger havde valgt at bevæge sig uden for de afmærkede områder, hvor en lavine på 30 gange 40 meter pludselig begravede prinsen.

LÆS OGSÅ: Ikke meget håb for prins Johan Friso

Med sporingsudstyr lykkedes det redningsfolk at finde frem til prins Friso efter 20 minutter. Redningsfolkene gav Friso hjertemassage og fløj ham til Universitets Hospitalet i Innsbruck.

Her har den hollandske kongefamilie i over en uge våget over dronning Beatrix’ næstældste søn. En efter en har familiemedlemmer besøgt prinsen.

Skal prinsen flyttes?

Cheflægen Wolfgang Keller oplyste også på pressemødet, at kongefamilien nu overvejer, hvor den fortsatte pleje og behandling af Friso skal foregå.

Siden lavineulykken sidste uge har den hollandske kongefamilie ikke magtet at udtale sig til offentligheden i den svære stund, men i går takkede dronning Beatrix bl.a .det hollandske folk for støtten i den svære tid.

LÆS OGSÅ: Her er de royales dilemma med prins Friso

- Dronningen takker alle for deres indlevelse i den kongelige families store sorg og bedrøvelse, siger premierminister Mark Rutte på vegne af Beatrix.

Han talte tidligt fredag morgen med dronning Beatrix i telefonen og har siden valgt at afbryde sin egen skiferie.

Mark Rutte opfordrer indtrængende til, at kongefamilien får ro til at bearbejde sorgen over Frisos tilstand.

Læs også: