Da dronning Sonja og Kong Harald (der dengang var kronprinsepar, red.) den 30. august 1968 drog på bryllupsrejse, forlod de Norge under navnene Tom og Eva Manstad.
Det viser nogle dokumenter fra det amerikanske udenrigsdepartement, som avisen Dagbladet har fået fingrene i.
Dokumenter som blev oprettet i juli 1968, da det norske militær kontaktede de amerikanske myndigheder, for at bede om tilladelse til at kronprinseparret kunne rejse 'inkognito' gennem staterne med falske pas.
Kongen bekræfter ulovligheder Pressen troede dengang, at parret ville nyde hvedebrødsdagene i Mexico, men Manstad-parret fløj sørme til Hawaii i stedet, hvor det kommende regentpar i ly for pressen kunne være sammen.
Kong Harald bekræfter det forbryderiske akt overfor Dagbladet.
- Formålet var at slippe for pressen og gøre det vanskeligere for dem at finde os, siger kongen til avisen.
De gjorde det jo i Danmark!
Det har hidtil være en hemmelighed, at parret gik til ekstremerne for at undgå pressen, og i dag bekræfter kongehuset, at det skete og siger samtidig, at inspirationen kom fra Danmark.
Kommunikationschefen Marianne Hagen oplyser, at det var den daværende Kong Olav, der lod sig inspirere af Dronning Margrethe og prins Henriks bryllupsrejse året før.
Kongen drøftede med 'de norske myndigheder' om, hvordan parret kunne rejse så anonymt som muligt.
- Det var inspireret af Dronning Margrethes bryllupsrejse et år tidligere, bekræfter Kong Harald og understreger:
- Vi vil ikke bruge den løsning i dag.
Eva og Tom har ikke rejst siden
Kongeparret erkender dermed at have brudt norsk lov, som dengang i 1968 var strafbart med et års fængsel.
Politimesteren som dengang udstedte passene, kunne også straffes med op til tre års fængsel.
Ifølge slottets kommunikationschef har ingen i familien siden hen benyttet sig af falske pas, og 'Tom og Eva Manstad' var kun på den ene rejse, som sluttede i oktober 1968.




















