____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hertuginde Kates lillesøster, Pippa Middleton, gjorde sig verdensberømt, da hun sidste år var iført en særdeles velsiddende brudepigekjole, der fremhævede hendes numse på bedste vis, ved sin søsters bryllup med prins William. Kjolen og  - og i særdeleshed hendes numse - gav hende på rekordtid en fanskare af dimensioner.

Og der er godt nyt til de mange Pippa-fans. For planlægger man et bryllup i fremtiden, så vil man måske kunne hyre Pippa til at planlægge brylluppet.

Pippa, der egentlig hedder Philippa, Middleton overvejer nemlig at kaste sig ud i en ny karriere - som bryllupsplanlægger, skriver den britiske avis Daily Mail.

LÆS OGSÅ:



Og allerede nu har Pippa, der hjalp til med at planlægge sin berømte søster og prins Williams bryllupsreception, angiveligt droppet sit job hos London-cateringfirmaet 'Table Talk' for at forsøge sig som bryllupsplanlægger.

Og erfaringen har den smukke brunette med sig. For angiveligt blev hun betroet opgaven med at finde de rigtige duftlys samt fylde det rigtige Haribo-slik i skålene ved Kate og Williams bryllup sidste år.

- Pippa hjalp ved det royale bryllup sidste år, og bryllupper bliver ikke meget større end det, siger en af hendes venner, der tilføjer, at Pippa overvejer at begynde som bryllupsplanlægger i de højere sociale kredse.

Kate1


- Det ville være perfekt for hende. Hun ville klare sig fantastisk i USA, hvor de er besatte af alt royalt, og hvor de har en større bryllupsplanlægnings industri, siger vennen.

Foruden erfaringen fra sin søsters bryllup har Pippa også erfaring fra sin venindes bryllup, hvor hun stod for kontakt med catering-firmaet. Og den opgave klarede hun tilsyneladende så godt, at hun efterfølgende har fået meget ros.



Pippas talenter til arrangere en fest har hun ikke fra fremmede. Kate og Pippas forældre, Carole og Michael Middleton, har netop tjent familiens formue på fest-tilbehør, som de sælger over nettet. De menes, at familiens firma 'Party Pieces' er 275 mio. kroner værd.

Talenter bliver Pippas talent også udfoldet på bogform, da hun er ved at skrive en bog om, hvordan man holder en fest.