Kronprinsesse Mary har vakt opsigt i Australien, efter hun iførte sig et hvidt sæt tøj, som ifølge damebladet 9Honey var ’et gennemsigtigt mareridt’. Men det er noget pjat, mener modeekspert Jim Lyngvild.

Det australske blads modepoliti mener, kronprinsessen er gået helt galt i sit klædeskab, og at der simpelthen er nogle ting, royale kvinder ikke kan iføre sig – og det gælder blandt andet det hvide sæt.

Men modeekspert, forfatter og designer Jim Lyngvild er dog på ingen måde enig i kritikken.

Kronprinsesse Mary til prisuddeling ved Liveable Scandinavia 2017 i Stockholm. Her overrækker hun en pris til en organisation, der arbejder med udsatte svenske og børn og deres familier.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Kronprinsesse Mary til prisuddeling ved Liveable Scandinavia 2017 i Stockholm. Her overrækker hun en pris til en organisation, der arbejder med udsatte svenske og børn og deres familier.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»Det eneste, jeg tænkte, var, at tøjet måske var en smule konet, men det, som det australske blad skriver, er noget pjat. Hvis du tager hvidt tøj på, så vil det i modlys blive en smule gennemsigtigt, og det er der ikke noget galt med. En kronprinsesse har også en krop,« understreger han til BT.

Han sammenligner sagen med en episode til det norske kongepars fejring af deres 80 års fødselsdage, hvor Desirée Kogevinas, som er en del af den svenske adel, løb med opmærksomheden på grund af en afslørende rød kjole.

»Desirée Kogevinas blev seksualiseret, og det er altså ikke det, vi taler om med Mary. Bare fordi man er kronprinsesse, er man ikke et objekt,« siger modeeksperten.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Dog erkender han, at han måske er en smule farvet i sin holdning til kronprinsessen, og at han holder så meget af hende, at han ’ikke kan se en rynke i røven på Mary,’ som han siger.

Og så mener Jim Lyngvild, at vi egentlig bare skal glæde os over australiernes interesse for kronprinsessen, fordi det giver Danmark eksponering i udlandet.

Foto: 10090 Claudio Bresciani/TT
Vis mere