Mode-ekspert: Marys dåbskjole bliver i pastelfarver

Mode-ekspert: Marys dåbskjole bliver i pastelfarver - 1

Se stort billede

En sommerkjole i pastelfarver. Det er modeekspertens bud på den kjole, som modeprinsessen vil bære, når der sættes navn på hele Danmarks lille prinsesse søndag middag.

Danske kvinder vil i hobetal sidde klar ved tv-skærmene søndag eftermiddag.

Dåben af hele Danmarks prinsesse er det vigtigste, men vigtigt er også design og farver i den kjole, som Mary vil føre den lille pige til døbefonden i. En begivenhed, der sætter standarden for, hvordan danske kvinder helst vil se ud i den kommende tid. Det mener Euromans moderedaktør Chris Pedersen.

- Det betyder meget for kvindemoden i Danmark, hvilken kjole Mary har på, siger Chris Pedersen, hvorimod han ikke tror, at betydningen bliver mærkbar i udlandet.

Litaueren Juozas Statkevicius er blevet navngivet som designer til den kreation, som kronprinsesse Mary vil bære i kirken, men hvilken farve den får og i hvilket snit holdes hemmeligt indtil selve dagen. Euromans moderdaktør har dog et kvalificeret bud på, hvad modeprinsessen vil forskønne vores tilværelse med søndag formiddag.

- Jeg kan forestille mig, at der bliver tale om pastelfarver – det er meget sommeragtigt. Måske lyserødt, lysegult eller lyseblåt, fortæller Chris Pedersen. Sorbetfarver er sagen lige nu, og den sommerlige kreation kan ifølge modemanden meget vel have form af en dragt.

Under storebror Christians dåb bar Mary en lyseblå dragt med hvide kanter, og ved den lejlighed var der et flot samspil i farvernei hendes kjole og Frederiks mørkeblå skræddersyede jakkesæt, lyseblå slips og den lille prins Christians lyseblå bånd. Skal prinsessens bånd også være samlingspunktet ved søndagens dåb, så kan det jo være, at vi denne gang får lyserødt at se over hele linien.

Lyst og løst til mændene
Frederik bar selv et mørkt jakkesæt ved Christians dåb, og Chris Pedersen regner bestemt med, at kronprinsen også søndag vil bære et skræddersyet et af slagsen i Fredensborg Slotskirke.

Der er ikke regler for det tøj, som manden skal have på i kirken ved en barnedåb, men det skal ifølge Chris Pedersen ikke være for prangende, da kirken indbyder til en form for uniform. Et let jakkesæt er passende.

- Et lyst, eller et let gråt jakkesæt i bomuld er god stil, og så mener Chris at en lyseblå skjorte vil være flot. Eventuelt en skjorte uden krave. Det vil nemlig skille dig ud fra mængden på en positiv måde.

Egentlig mener Chris ikke, at det behøver være så svært for mændene.

- Det må ikke være for stramt, det skal være behageligt og sommerligt, så det stadig er behageligt, Også selv om det skulle blive varmt. Modeeksperten mener dog, at der som mand er enkelte faldgruber, man skal passe på at skvatte i.

- Der er ikke decideret ting, som man ikke må, men sort jakkesæt er dårlig stil, siger Chris Pedersen. Der er også dømt no-go til kjolesæt og smoking i kirken. Ligesom jakkesæt i hør heller ikke vil få anerkendende nik fra Chris Pedersen.

Prinsessen arver kjolen
Når Mary og Frederik står i helt nysyet tøj til lejligheden søndag middag, så er det en anderledes gammel sag, hovedpersonen selv vil være iført.

Dåbskjolen den lille prinsesse skal bære blev brugt første gang helt tilbage i 1870 ved Christian d. 10.s dåb, og de seneste tre bærere af kjolen har været far Frederik, onkel Joachim og storbror Christian.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: