Mandagens fejring af 70-året for befrielsesbudskabet i 1945 i Mindelunden i København blev historisk.
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og dronning Margrethe deltog i den stort anlagte mindehøjtidelighed i Ryvangen, og for første gang skulle den kongelige hædersgæst ikke kun lægge en buket blomster ved monumentet af moderen med den dræbte søn - men ligefrem en mindekrans.
Klejn og nøgen
Det eneste problem var, at arrangørerne kort inden Dronningens ankomst opdagede, at der manglede en krans, som hun kunne nedlægge.
Det gav ifølge øjenvidner på stedet, som BT har talt med, sved på panden og uro i kulissen. Men så trådte Dronningens tidligere ceremonimester, Christian Eugen-Olsen, til og udviste snarrådig handlekraft.
Som formand for den ene af de to arrangerende fonde, Frihedskampens Frednings- og Mindefond, fik han foranstaltet, at en af organisationens egne kranse i al hast fik flået sit oprindelige bånd af og blev forfremmet til kongelig krans.
Nok var kransen lidt klejn og nøgen, men den var dog bedre end ingenting. Og vor rutinerede dronning lod sig ikke mærke med noget, da hun kort efter ledsagede kransen til monumentet, hvor den blev båret af to repræsentanter fra Marinehjemmeværnet. Tværtimod lod hun være med at lægge sin ledsagende blomsterbuket på knæet af monumentets dræbte søn, som både hun selv og tidligere dronning Ingrid ellers altid har gjort. I stedet lagde hun blomsterne midt i den nøgne nød-krans foran monumentet - måske for at skjule det manglende bånd på kransen, som hun af gode grunde heller ikke kunne rette på, som det ellers er tradition.
Dagen derpå
Dagen derpå afviser Christian Eugen-Olsen, at noget gik galt.
»Det var, som det skulle være,« fastholder han over for BT. Og heller ikke formanden for den anden arrangør - Kammeraternes Hjælpefond - er særligt meddelsom om kranse-krisen:
»Det synes jeg ikke rigtig, at jeg vil kommentere. Dronningen lagde en krans og bagefter den velkomstbuket, som hun fik, sammen med kransen. Det er vist det eneste, som jeg vil forholde mig til,« lyder det fra Hjælpefondens formand Martin Frøland.
Hoffets kommunikations- og pressechef Lene Balleby siger til BT, at hun ikke har hørt om, at der skulle have været et problem omkring en krans.
»Vi har ellers snakket om arrangementet her til morgen, men den detalje har jeg slet ikke hørt om,« lyder det fra Lene Balleby, der heller ikke kan oplyse, hvem der formelt havde ansvaret for, at en passende krans var til stede ved højtideligheden i Mindelunden.
Det måtte trylles
I Kammeraternes Hjælpefond, der blev stiftet i 1945 af tidligere kz-fanger for at hjælpe skadede kz-fanger samt enkerne efter dem, der ikke kom hjem, bekræfter bestyrelsesmedlem Warmi Hansen imidlertid, at der i sidste øjeblik måtte trylles for at fremskaffe en krans til Dronningen.
»Det er rigtigt, for jeg så, at der oppe ved Mindelundens vagtkontor på en knage hang et kransebånd fra Fredning- og Mindefondet. Så jeg tror, at det var en af deres kranse, som de har taget, efter at en eller anden ikke havde sørget for, at der var en krans til hende. Men det har altså ikke noget med Kammeraternes Hjælpefond at gøre,« understreger han.
Mindelunden blev officielt indviet i 1950, og siden 1977 har Kammeraternes Hjælpefond stået for 4. maj-højtideligheden i Ryvangen.
Folkets 4. maj
»Vi har i hjælpefonden altid sagt, at det er den brede befolkning, der holder 4. maj-lysfest for befrielsesbudskabet, mens det officielle Danmark fejrer selve befrielsen 5. maj.
Nu er det som om, at det officielle Danmark med de prominente gæster gerne vil rykke det et halvt døgn frem, fordi der er flere følelser og ikke mindst flere mennesker involveret ved 4. maj-højtideligheden,« tilføjer Warni Hansen.
