KØB PLUS!

Miljø-hykler: Kronprinsen byttede el-bil til benzinsluger

Kronprins Frederik lånte en elbil af et firma for at gøre et godt indtryk - fremstå med en pænere miljøprofil - da han skulle kaste glans over åbningen af det første landsdækkende net af opladestationer.

Da Kronprinsen ankom, var det i en miljørigtig el-bil af mærket Fisker Karma, som han parkerede direkte foran receptionsteltet.

Hvad han ikke fortalte de mange deltagere var, at han havde kasseret præcis den samme bil kort tid forinden - sendt den retur til forhandleren.

Otte km på literen

Den miljørigtige ’dyt’ blev hurtigt erstattet af en Land Rover Discovery 4 - en terrængående bil til 1,1 mio. kr. og en miljøsynder af dimensioner. En bil, der kører otte kilometer på literen.

- Hvis lejligheden kræver en miljørigtig bil og profil, pynter han sig gerne med lånte miljøfjer for at forhindre, at sandheden om hans eget CO2 forbrug slipper ud. Ikke særlig klogt af en mand, der gerne vil tages seriøst, og som ofte bryster sig af at tænke på miljøet.

- Hans fravalg af el-bilen og tilvalg af en ren miljøsynder af en bil udstiller ham som den rene og skinbarlige miljø-hykler, siger forfatteren og journalisten Jens Høvsgaard i sin nye bog ’Det koster et kongerige’.

Han kritiserer også Kronprinsens udprægede hang til dyre og benzinslugende biler, som typisk er gaver fra forskellige bilimportører og -forhandlere.

LÆS MERE OM GAVEREGNEN TIL DE KONGELIGE I TORSDAGENS UDGAVE AF BT ELLER KØB E-AVISEN HER

Svar skyldig

Kronprins Frederik anskaffede sig sin Fisker Karma elbil i sommeren 2011 - en dyr sag til 850.000 kr. - uden moms (de kongelige betaler ikke moms).

I bogen kan hoffets økonomichef Søren W. Kruse ikke forklare, hvorfor den ellers tilsyneladende miljøbevidste kronprins valgte at kassere sin el-bil for senere at låne den til et enkelt arrangement:

- Der må jeg blive dig svar skyldig, skriver økonomichefen i en mail til bogens forfatter.

I bogen anklages Kronprinsen også for uden betænkeligheder at bestille en dyr og energislugende helikopter for at komme hurtigt hjem frem for at vælge en billigere og mere miljøvenlig transportform.

Synes du det er i orden, at de kongelige tager imod dyre luksusgaver? Deltag i debatten på facebook.com/ditbt

Afstemning

LÆS MERE OM GAVEREGNEN TIL DE KONGELIGE I TORSDAGENS UDGAVE AF BT ELLER KØB E-AVISEN HER

Læs også:

- Kongelige i vild gaveregn: Både til millioner, gratis diamanter og luksusferier

- Mary og Frederik fik bryllupsrejsen betalt

Mener du, at Kronprins Frederik er en hykler?

Deltag i debatten under artiklen