Marys beslutning vil blive evalueret i Kongehuset

Marys middag med Zobel var en smutter

Zobel

Se stort billede

Den famøse middag, hvor kronprinsesse Mary sad til bords med den narkodømte forretningskvinde Rigmor Zobel på in-restauranten La Vela i Vedbæk, var noget af en royal smutter. Og begivenheden vil blive "evalueret" i Kongehuset, erfarer bt.dk.

Det vil hoffets pressechef Lene Balleby ikke bekræfte, og hun vil heller ikke kommentere de kongeliges private gøremål. Men hun siger dog:

- Med al den medieopmærksomhed, der er, med paparazzi-fotografer og lignende, er de kongelige særligt udsatte og må være særligt omhyggelige med, hvad de foretager sig.

- Og generelt må de kongelige naturligvis være opmærksomme på, hvem de omgås. Hvilket debatten om den omtalte middag vist også viser, siger Lene Balleby.

Det kom som en overraskelse for de fleste - inklusive de royale eksperter - at kronprinsesse Mary lørdag aften spiste middag med Rigmor Zobel og hendes mand Jesper Ravn på La Vela i Vedbæk.

Med til middagen på den hyggelige, italienske fiskerestaurant med udsigt over Øresund, var også Alexander Kølpin, Sarah Zobel, Ellen Hillingsø samt baron Johan Wedell-Wedellsborg og dennes kone, Rebecca.

Men det skal åbenbart ikke nødvendigvis opfattes som en blåstempling af Rigmor Zobel fra Kongehusets side.

Rigmor Zobel blev 4. februar dømt for besiddelse af seks gram kokain. Straffen lød på en bøde på 20.000 kr.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: