Peter Stefanovic fra Channel 9 i Australien har været stand-by i nærheden af Rigshospitalet den sidste uge.
Peter Stefanovic fra Channel 9 i Australien har været stand-by i nærheden af Rigshospitalet den sidste uge. Foto: Jeppe Michael Jensen

Hjemlandet holder vejret i spænding.

Nyheden om kronprinsesse Marys forestående fødsel er big news hjemme i Australien. Bigger end i Danmark. I hvert fald hvis man spørger den australske Channel 9's udsendte.

- Vi forstår slet ikke, at der har været så stille i de danske medier den sidste uge. Vi har sendt konstant. Både på tv og på radio, siger Peter Stefanovic fra Channel 9, som har befundet sig i København den sidste uge sammen med sin kameramand. Og har været i højeste beredskab siden ankomsten.

- Det er virkelig en stor nyhed i Australien. For Mary er en en rigtig stor stjerne for os, det tætteste vi kommer på at have en kongelig. Og en smuk en tilmed.

- For os er enhver historie om, at hun har det godt en stor historie og vi følger både hende og Frederik tæt, siger han videre.

- Bare den sidste uge er vores radiostation blevet kimet ned af folk, som har villet høre nyt om den forestående fødsel. 'Er det sket? spørger folk. Så interessen er enorm og vi følger det tæt, siger Stefanovic, som håber på, at han kan få et par ord fra Mary's far, som har befundet sig i København siden før jul.

- Om ikke andet så efter fødslen. Det vil virkelig være stort for os, siger han.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Prøv gratis i 30 dage