Mary: Ville ønske Frederik og børnene havde mødt min mor

Mary: Ville ønske Frederik og børnene havde mødt min mor - 1

Mary og Frederik er i øjeblikket på besøg i USA. (Foto: Scanpix) Se stort billede

Kronprinsesse Mary er stadig en australsk pige i hjertet, siger hun i interview. Samtidig fortæller hun om savnet af sin mor og kærligheden til sine børn.

FIK DU SET

Luksuslivet som dansk kronprinsesse har ikke taget den almindelige australske pige ud af Mary. Dybt inde i hjertet er hun stadig en "aussie".

I et interview med magasinet The Australian Womens Weekly fortæller hun ifølge australske aviser, at hun var glad dengang, da hun og hendes familie senest var i Australien og landede i Darwin. Det viste sig, at de royale kufferter ikke var med flyet.

- Vi landede i det nordlige Australien fra Danmark i vores vintertøj. Det var frygteligt, for det var midt om sommeren her. Det varede 48 timer, inden vores kufferter kom, men heldigvis var vi på ferie, så vi fandt bare den nærmeste butik og købte shorts, t-shirts og sandaler, siger hun.

I interviewet fortæller hun også, at hun sætter stor pris på sin familie, kronprins Frederik og børnene prins Christian på tre og prinsesse Isabella på knapt to. Hun taler om glæden ved at se børnenes "ubegrænsede frihed og glæde ved livet".

LÆS OGSÅ

Samtidig siger hun, at hun selvfølgelig gerne ville have haft mere tid sammen med sin mor, Henrietta Donaldson, der døde i 1997, inden Mary mødte Frederik.

- Det er noget, jeg savner rigtig meget. Så jeg prøver at klare det på en anden måde. Mine børn kender hende fra fotos og historier. Det er trist, men der er ikke noget, jeg kan gøre ved det, siger hun.

I øjeblikket er kronprinsparret på rejse i USA. Besøget slutter på fredag i New York.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: