Kronprinsesse Mary har født en dreng og en pige.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det blev en dreng og en pige, fortæller kronprins Frederik til pressen foran Rigshospitalet. Den lykkelige far fortæller, at drengen kom først og pigen kom sidst.

- Drengen vejer 2.684 gram og er 47 cm og pigen 2.554 gram og er 46 cm, siger en meget stolt Frederik om tvillingerne, der altså vejer langt mindre end deres to søskende. Men ikke desto mindre har været ventet med mindst ligeså stor spænding.

- Nu er jeg yderst tilfreds med hele forløbet, men det har været double trouble indtil de blev født!

- Jeg var til stede hvert sekund. Det her er det største moment i ens liv, fortæller kronprins Frederik om fødslen, der var var usædvanlig hurtigt.

Se Frederik i hopla her...

Seks timer tog det. Og det er fire timer hurtigere end hvad der er normalt ved tvillingefødsler.

- Det er tæt på at være uvirkeligt, for man står en halv time med den førstefødte og moderen kæmper videre, inden pigen kommer som den anden, fortæller Frederik. Og tilføjer glad:

- Nu er der én til hver hånd.

Tidligt lørdag morgen omkring klokken syv ankom kronprinsesse Mary til Rigshospitalet, hvor hun skal føde sine tvillinger, oplyser kommunikationschef ved Hoffet, Lene Balleby, til Ritzau.

Kronprinsparret har i forvejen prins Christian og prisesse Isabella.

Fødslen kommer ikke som nogen overraskelse, men Hoffet har holdt kortene tæt til kroppen og ikke villet angive den præcise termin. I stedet har det heddet, at fødslen ville finde sted i januar.

Marys fødsel blev ifølge adskillige kilder sat i gang fredag aften, hvor kronprins Frederik og Mary ankom til Rigshospitalet, hvor politiet siden har kørt i patruljevogne for at tjekke mistænkelige biler.

Siden tidlig lørdag morgen har Rigshospitalet været invaderet af tv og skrivende journalister fra hele verden, som har stået klar til at rapportere den lykkelige begivenhed.

Med fødslen af de nye royale tvillinger på en lørdag, følger Mary en sejlivet tradition. Samme ugedag kom både prins Christian og prinsesse Isabella også til verden.

Rigshospitalets royale fødehold består af klinikchef Morten Hedegaard, jordemor Birgitte Hillerup og jordemoder Mette Simonsen og professor Peter Dam. Derudover er der en mindre hær af hjælpere.

Bt.dk er på Rigshospitalet og følger den royale fødsel tæt.