De australske medier er ikke i tvivl i deres dom over Mary - hun så fantastisk ud, og det var bestemt ikke til at se, at der er et par tvillinger på vej.
Men det er der, så derfor måtte hun holde sig til pindemadderne i løbet af aftenen.
Tidligere på dagen havde hun spist på en italiensk restaurant, der var blevet omringet af fans og den australske presse, da Kronprinsessen ankom med sine sikkerhedsfolk.
Folk kom løbende til fra nærliggende restauranter, da rygtet spredte sig om hendes tilstedeværelse i byen.
- Hvis vi vidste, at hun skulle spise her, havde vi helt sikkert bestilt bord her i stedet. Vi ville sådan ønske, vi kunne have set hende ordentligt, siger et par fans til den australske avis The Mercury.
På restauranten havde hun fået en frokost med et enkelt glas rødvin, som hun fortalte tjeneren var en 'sjælden forkælelse', hun tillod sig selv i disse dage.

























