43 år og mor til fire. Det er ikke til at se, at kronprinsesse Mary har født fire børn, men hun er heller ikke kommet sovende til den flotte krop.

Kronprinsparret og deres børn har været på ferie i Australien siden begyndelsen af december og fejret jul med Marys familie.

Forleden blev der taget billeder af Mary og resten af familien, der var ved Byron Bay, hvor en veltrænet kronprinsesse kastede sig i bølgerne og prøvede kræfter med at surfe.

Mary, der er født i byen Hobart på Tasmanien, elsker og har altid dyrket sport. Hun har altid holdt et højt aktivitetsniveau, lige siden hun som barn svømmede og deltog i konkurrencer.

Med årene har danskerne også set hende løbe ved Fredensborg Slot, redet ture sammen med Frederik og svømmet i Københavns kanaler til Christiansborg Rundt, hvor hun forberedte sig med svømmelegenden Mette Jacobsen. Der har også været plads til at dyrke yoga og pilates, der giver de mere slanke og lange muskler fremfor de hårdtpumpede sportsmuskler.

Sådan holder Mary sig i form

Privat fitness-center

I hjemmet i Kancellihuset i Fredensborg har Kronprinsessen sit eget træningslokale, som hun kan bruge, når hun har lyst og tid.

Personlig træner

Mary har haft flere personlige trænere. Hun er bl.a. blevet guidet af Jacob Søndergaard, der har en fortid som sergent i Livgarden og har trænet deltagerne fra det populære program ’Rigtige mænd’.

Ridning

En gang imellem rider Kronprinsessen. En sport, der styrker mavemuskler og inderlår.

Svømning

i flere år deltog Mary på skolehold på Tasmanien. I Danmark har hun deltaget i Danmarks største åbent vand-svømmestævne, Christiansborg Rundt, hvor hun svømmede 2.000 meter på under 40 minutter.

Yoga

Under graviditeten med prins Christian dyrkede Mary yoga og pilates med den personlige træner Tore Munch. Han trænede Mary to gange om ugen i halvanden time, hvor de fokuserede på centertræning, der er musklerne omkring mave og ryg.

Boksning

Mary har i et par år dyrket den meget fysisk krævende boksesport og tidligere fået undervisning af personlig træner Jacob Søndergaard.