Kun små fem timer tog det, fra prinsesse Marie ankom til Rigshospitalet tirsdag nat, til hun lå med sin nyfødte prinsesse i armene.
Derfor var det også et meget tilfreds fødselsteam, der mødte pressen efter fødslen.
LÆS OGSÅ:Lettet Joachim: Yes! Det blev en datter!
LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie har født en pige
Afdelingsjordemoder Birgitte Hillerup er den jordemoder i Danmark, der har været med til at forløse flest kongelige børn, og hun var også med denne gang.
- Det var en helt normal og flot fødsel. Alle fødsler er hårde. Det gør ondt at have veer, men enhver fødsel, der går godt og ender med et velskab barn, er en god fødsel, sagde jordemoderen efter fødslen.
Også overlæge og klinikchef Morten Hedegaard har været med før. Den lille nye prinsesse var det sjette royale barn, han har hjulpet til verden.
- Det var en rigtig fin fødsel. Prinsessen fik veer ved tre-tiden og blev indlagt et sted mellem klokken tre og fire i nat. Der var ingen komplikationer overhovedet, sagde han.






















