Eksperter kalder det et brud med traditionen, når prinsesse Marie går ind og udtaler sig om en så politisk sag som inklusion i den danske folkeskole.
Eksperter kalder det et brud med traditionen, når prinsesse Marie går ind og udtaler sig om en så politisk sag som inklusion i den danske folkeskole. Foto: CHRISTENSEN KLAUS BO

Eksperter kalder det et brud med traditionen, når prinsesse Marie går ind og udtaler sig om en så politisk sag som inklusion i den danske folkeskole.

»Jeg tror slet ikke på inklusion!«

Sådan erklærede prinsesse Marie, da hun var på besøg hos to klasser for autister på Færøerne.

Autismesagen står prinsesse Maries hjerte meget nær, og hendes stærke engagement som protektor udspringer af, at hendes stedbrors søn har autisme.

Prinsesse Marie på færøerne 123

Men med udmeldingen bevægede hun sig samtidig ind på et politisk område - 'farlig grund' for en prinsesse, der helst skal være apolitisk.

Men den kontroversielle udmelding kan faktisk gå hen at gavne prinsessen – netop fordi det er tydeligt, at hun udtaler sig om en sag, som hun har stor personlig interesse for. Det vurderer kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

»Det (inklusion, red.) er åbenbart et emne, der ligger prinsesse Marie meget på sinde, fordi hendes nærmeste familie selv er ramt. Man kan mærke prinsessens personlige engagement, og mange vil også opfatte hende som en ægte og modig person, fordi hun går imod et flertal i Folketinget.«

Prinsesse Marie

Det kan ellers være svært at finde sin plads, når man er så langt nede i rækken af kongelige, som prinsesse Marie er, forklarer Hovbakke Sørensen. Men det giver hende omvendt lidt mere råderum end eksempelvis kronprinsparret, der sandsynligvis ville være kommet mere galt af sted, hvis de havde udtalt sig om emnet.

Mere selvsikker

Lars Hovbakke Sørensen peger på, at vi det seneste år har set en langt mere sikker prinsesse Marie, der efterhånden har fundet sin helt egen måde at være prinsesse på efter en ellers lidt svær begyndelse, hvor hun skulle følge i grevinde Alexandras fodspor som hustru nummer to.

»Det kan blive en styrke for hende, hvis hun gør det til sit varemærke at være den modige prinsesse, der tør lidt mere end de andre fra kongefamilien. Men hun skal selvfølgelig ikke overdrive det,« råder han.

Maries kommentarer faldt, da HER&NU mødte hende på Torshavn Gymnasium på Færøerne, efter at prinsessen havde besøgt to klasser for autister.

Har De lært noget om autisme på denne tur, som De ikke vidste før, og kan De bruge det i Deres arbejde som protektor for Autismeforeningen?

»Jeg lærer selvfølgelig for at kunne give nogle gode råd, men også for at kunne hjælpe de unge med autisme. Det vigtigste for mig er, at der er nogle gode institutioner. Det er derfor, jeg er her i dag. Det er lykkedes at få nogle klasser kun for autister her i gymnasiet, og det er SÅ vigtigt, for de skal have en uddannelse.«

»Autister har også nogle kompetencer, og de har nogle drømme. De skal blive mere selvstændige i familierne, og de skal være så selvstændige, at de kan få et job. Og det starter jo i gymnasieklasserne for de unge med autisme, for jeg tror slet ikke på inklusion. Det er min mening,« sagde prinsesse Marie bramfrit og går dermed direkte imod politikerne på Christiansborg.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook