Marie Cavallier har sagt sit job op

Marie Cavallier har sagt sit job op - 1

Marie Cavallier har sagt sit job op i Geneve i kølvandet på den royale forlovelse. Se stort billede

Danmarks kommende prinsesse Marie Cavallier har i kølvandet på forlovelsen med prins Joachim sagt sit job i stedfaderens firma op.

- Jeg er stoppet med at arbejde. I hvert fald officielt. Jeg har dog ikke helt lagt det fra mig. Det er meget svært, for jeg er meget engageret i mit job i min stedfars firma, sagde Marie Cavallier, da Billed Bladet mødte hende og prinsen i Paris.

Marie Cavallier strålede om kap med efterårets sidste solstråler, da hun og prins Joachim slappede af i hinandens selskab i byernes by i weekenden. Tæt omslynget og med brede smil på læberne, slentrede det synligt forelskede par ned ad Avenue de Champs Elysée.

Når Marie Cavallier ikke besøger sin far og farmor i Paris, tilbringer hun hverdagen i hjembyen Geneve i Schweiz. Og Marie Cavallier har ikke planer om at flytte til Schackenborg i Danmark før den royale vielse er fuldbyrdet til foråret.

- Det sker ikke, før vi er gift, så jeg er ikke begyndt at pakke mine flyttekasser endnu, sagde Marie Cavallier til Billed Bladet

Planlægning af bryllup
Den endelige dato for det royale bryllup er endnu ikke fastsat. Hvor brylluppet skal holdes, har prins Joachim og Marie Cavallier heller ikke besluttet sig for endnu.

- Vi er ikke kommet så langt med planlægningen. Det skrider stille og hurtigt fremad, men vi skal til at skrue tempoet i vejret," sagde parret til Billed Bladet.

Spekulationerne om, hvor parret beslutter sig for at love hinanden evig troskab, er mange. Frankrig, hvor både Marie Cavallier og Prins Joachim har familiære rødder, er et af de hyppigste bud.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: