Brunette-bølgen har de seneste år væltet ind over de europæiske kongehuse. Nu er den svenske prinsesse Madeleine også hoppet med på den nye trend.

Efter i flere år at have farvet sit hår i forskellige lyse nuancer - med eller uden striber - har den svenske prinsesse nemlig nu valgt igen at blive brunette.

Det viste hun, da hun sammen med sin nye amerikanske kæreste, den amerikanske forretningsmand, Christopher O'Neill, lørdag var til bryllup hos Dag Werner og Nathalie Rosta.

SE ALLE BILLEDERNE: Madeleines mange hårfarver

Parret bragte i øvrigt i sin tid Prinsesse Madeleine sammen med hendes ex-kæreste, Jonas Bergström. Ex-kæresten var derfor også inviteret til brylluppet, hvilket var første gang, at han og Madeleine mødtes siden deres forhold sluttede i fjor.

Med sin nye hårfarve, som er en dyb kastaniebrun, vender 29-årige Madeleine nu tilbage til sin oprindelige hårfarve. Ligesom sin mor, dronning Silvia, sin storesøster kronprinsesse Victoria og sin storebror prins Carl Philip er Madeleine fra naturens side beriget med en en mørk hårfarve - hvilket man også har kunnet ved udvoksningerne i det tidligere afblegede hår.

Hvornår Madeleine sidst havde sin naturlige, mørke hårfarve er svært at finde frem til, men sikkert er, at prinsessen allerede ved sin 18-års fødselsdag havde lysnet sit hår.

Med sin nye hårfarve ligner den svenske prinsesse dog  ikke bare sin mor og søster. Hun kan nu kalde sig medlem af den kongelige brunette-klub, som blandt andet tæller danske kronprinsesse Mary, prinsesse Marie samt Englands nyslåede hertuginde Kathrine (tidl. Kate Middleton).

SE ALLE BILLEDERNE: Madeleines mange hårfarver