Kronprins Frederik blev påkørt af en anden rytter under et mountainbike-løb søndag. Han blev alvorligt skadet i anklen og kunne ikke gennemføre.

I årets MTB-Mountainbike Marathon blev Kronprinsen påkørt af en anden rytter, og kom aldrig i mål. Det skriver hillerødposten.dk.

Omkring 40 kilometer inden målstregen måtte den kommende konge udgå af ræset.

Han havde kørt 60 kilometer, da en cykelrytter på en kortere rute skulle krydse Kronprinsens vej.

Det resulterede i, at Kronprinsen væltede af cyklen og fik skadet sin ene ankel. Kronprins Federik har tidligere haft problemer med den ankel, så han var nødt til at opgive at gennemføre resten af løbet.

Hvor slemt det står til, vides endnu ikke.

Det er 3. gang han deltager i det 103 kilometer lange marathon. Hans Kongelige Højhed cyklede 43 kilometer på lidt mere end to timer. Dermed havde han en gennemsnitsfart på omkring 21 kilometer i timen.

Landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, var også hoppet på cyklen. Han gennemførte en distance på 67 kilometer. Hans tempo var dog en smule lavere end Kronprinsens. Statsministeren havde en gennemsnitsfart på lidt over 15 kilometer i timen, og han cyklede 67 kilometer på fire timer og tyve minutter.

Kronprins Frederik havde ellers sat sig det mål at slå sin tidligere rekord, men det nåede han desværre ikke at gøre i år.


VED DU NOGET? TIP BT PÅ 1929@BT.DK ELLER TRYK HER