Under kronprinsparrets besøg i Polen var Mary i dag forbi et hospital. Her mødte og tabte den danske kronprinsesse fuldstændigt sit hjerte og blomsterbuket til den lille, tre-årige Kaja, som er ramt af kræft og indlagt på hospitalet.

For selv om Mary allerede havde fået en fin blomsterbuket, da hun ankom til hospitalet, så syntes lille Kaja altså, at den danske kronprinsesse slet ikke havde fået blomster nok.

Først gav den lille pige med englevingerne på ryggen Mary en enkelt lille blomst, som kronprinsessen både duftede til og varmt tog imod, mens hun ømt kærtegnede den lille piges kind.

Men da Kaja blev ved med at insistere på at have tæt kontakt med den pæne prinsesse, endte det med at Mary leende overgav sig. Og forærede Kaja sin blomsterbuket.

Først da affandt Kaja sig med, at Mary ikke kun var på hospitalet for at besøge hende, og accepterede at blive fulgt væk fra det officielle optog, mens hun med en prinsesses værdighed stolt bar sin på sin værdifulde gave.

Klik dig gennem den rørende billedserie