Det er de færreste kvinder i verden, der som den danske kronprinsesse Mary, norske dronning Sonja og svenske dronning Silvia har adgang til at bære juveler i millionklassen.

Men når man er gift med en konge eller en kommende regent, har man mulighed for at vælge og vrage mellem smykkesæt, der er skabt for flere hundreder år siden af de fineste smaragder, safirer, rubiner og diamanter i verden, fordi smykkerne er gået i arv gennem generationer. Og på kryds og tværs af lande, hvor smykkerne er blevet brugt igen og igen af mange kongelige kvinder.

I dag er det ikke så tit, at de kongelige kvinder har mulighed for at vise deres imponerede smykker frem, som det var i 1800-tallet, hvor flere af juvelerne blev skabt i Frankrig. Næste gang dronning Margrethe, kronprinsesse Mary og prinsesse Marie viser det kostbare genbrugsguld frem for offentligheden bliver ved Nytårstaflet den 1. januar.

dronning Sonja 1

Men sådan var det ikke i forrige århundrede, hvor de kongelige gerne bar smykkerne til aftenselskaber, middagsselskaber og de store fester. Det fortæller Nina Hald, smykkeekspert og forfatter til flere bøger om kongelige juveler.

- Efter 1804 og Napoleons kroning som kejser kommer der rigtig gang i smykkekunsten igen. Han ville nemlig så gerne have, at Frankrig var førende indenfor kunst, kultur og smykker, siger Nina Hald.

Ifølge smykkeeksperten var det Napoleon, der førte an i bestillingerne af kostbare smykker i begyndelsen af det 19. århundrede. Han øste smykker ud over sin egen hustru, og hans ageren gjorde, at velhavende mænd i hans omgangskreds fulgte hans mønster og bestilte kostbare og imponerede smykker til deres hustruer, som de viste frem ved fester og sammenkomster.

dronning Sonja 1

Flere af smykkerne i de nordiske kongehuse altså blevet skabt på bestilling af Napoleon Bonaparte. Den excentriske general ville nemlig genskabe det franske hofs pomp og pragt ved sin kroning. Derfor blev der bestilt kostbare smykkesæt til hustruerne til Napoleons 18 marskaller. Og de kunne altså stråle og glimte om kap ved kroningen og de mange, store fester i de efterfølgende år.

- I 1807 er der 400 juvelerfirmaer i Paris, der tilsammen beskæftiger 800 mænd og 2000 kvinder. Det fortæller lidt om, hvor mange penge, der blev brugt på at købe smykker, mener Nina Hald, der også peger på at flere af smykkerne ofte blev ændret, så der i dag kun er ganske få smykkesæt tilbage i deres originale stand.

Flere af de imponerende smykkesæt er siden via arv, giftermål og snirklede omstændigheder kommet i blandt andet de nordiske kongehuses besiddelse. Blandt dem er Marys rubinsæt, der oprindelig blev skabt til den senere dronning af Sverige, marskal Bernadottes hustru Desiree, da Napoleon skulle krones til kejser.

Men selv om rubinsættet via arv har forladt det svenske kongehus, har dronning Silvia alligevel flere forskellige store og kostbare smykkesæt at vælge mellem, når hun skal til gallafest. Et af dem er et safirsæt, også kendt som ’Leuchtenberg safirene’, som Silvia især ynder at tage med sig ud af landet.

- Dét, som er det mest fantastiske ved sættet er, at tiaraen kan lægges fladt ned. For normalt er tiaraer monteret på et stel, men det her kan altså lægges helt ned. Det er vist derfor, dronning Silvia tit har haft det med til udlandet, fordi det er nemt at transportere, forklarer Nina Hald om sættet.

dronning Sonja 1

Hun anslår, at tiaraen med de 11 store, mørkeblå safirer, der oprindeligt er bestilt af Napoleon til hans svigerdatter, hertuginden af Leuchtenberg, må være omtrentlig otte centimeter, hvor den er højst, i modsætning til Marys rubintiara, der er 6,6 centimeter.

- Man fornemmer et æstetisk slægtskab med nogle af de danske kongelige kronjuveler, fordi de er blevet til i den samme periode, siger Nina Hald.

Det kan Norges dronning Sonja nikke genkendende til. Blandt smykkerne i det norske kongehus er der nemlig et smykkesæt, der minder meget om det svenske. Blot er de blå safirer byttet ud med grønne smaragder.

Smykkesættet kom ad omveje og via arv til Sverige hos den danskfødte prinsesse Ingeborg. Hendes datter, Märtha, var kronprinsesse i Norge, da 2. Verdenskrig brød ud.

Den kongelige familie flygtede fra nazisternes besættelse af landet. Sammen med parrets børn flygtede Märtha med tog gennem Norge og Sverige. På en station i Stockholm mødtes hun med sin mor, der rakte hende en taske med ordene:

'- Tag disse juveler. Og hvis du får brug for penge, må du ikke tøve med at sælge dem. '

Det blev ikke nødvendigt. I dag tilhører det store smaragdsæt stadig det norske kongehus, og det er blevet dronning Sonjas favorit, når hun skal til gallafester.

Klik dig gennem billedserien og se flere af de imponerende, kongelige juveler der er flere hundreder år gamle

dronning Sonja 1