Jesper Vollmer afslører, hvad der foregår i det kongelige køkken.

Efter 10 år som kok i kongehuset har Jesper Vollmer, der er gift med Annette Heick, valgt at stoppe og fratræder sin stilling til sommer. I den anledning løfter han nu noget af ­sløret for, hvad der foregår i det kongelige køkken.

LÆS OGSÅ: Sverige i oprør over prins Henrik

»Det er Prinsgemalen, der styrer køkkenet, og det er Prinsgemalen, der har det sidste ord i forhold til, hvad der serveres ved de store selskaber og officielle besøg,« fortæller Jesper Vollmer i madmagasinet Gastro.

Prins Henrik er et rigtigt madøre og er ikke bange for at blande sig i, hvad der sker i det kongelige køkken. Foto: Scanpix
Prins Henrik er et rigtigt madøre og er ikke bange for at blande sig i, hvad der sker i det kongelige køkken. Foto: Scanpix
Vis mere

Derfor har den snart tidligere chefkok indimellem haft nogle diskussioner med det kongelige madglade medlem, afslører han til magasinet.

»Vi er ikke altid enige, og jeg har også haft mine kampe, og jeg har lavet ting, jeg aldrig troede, jeg skulle komme til,« ­siger Vollmer, der dog for det meste har tabt sine kampe.

»Jeg har så også tit måttet bøje mig for ­Prinsgemalen og efterfølgende måttet erkende, at det, jeg umiddelbart ikke troede på, faktisk var det helt rigtige,« lyder det fra Jesper Vollmer, der lige nu er aktuel i DR1-programmet "Spis og spar", hvor han hjælper danskerne med at lave lækkert mad til billige penge, hvilket han også har været vant til i sit job som chefkok i kongehuset.

LÆS OGSÅ: Margrethe slipper tøjlerne: Mary tager over

»Det kongelige køkken er ikke overdådigt, og der fråses ikke - Regentparrets smag er ikke i den forstand "fin på den",« fortæller Jesper Vollmer til Gastro.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Her&Nu.