Selvom det udadtil ser ud som om, at Grevinde Alexandra har føjet sig kritikerne og frasagt sig sin årlige statsydelse, er situationen stadig grotesk, mener journalist og fortatter Trine Villemann, der længe har haft et kritisk blik på kongehuset og har kæmpet for at få Grevinde Alexandra af finansloven.

Da Grevinde Alexandra i 2004 blev separeret og senere skilt fra Prins Joachim, fik hun tildelt en statslig ydelse, der i dag indbringer hende 2,4 millioner kroner om året.

Allerede der gik det galt, hvis du spørger Trine Villemann:

»Det skulle aldrig nogensinde være blevet vedtaget i Folketinget. Det er jo helt grotesk, at et kongehus kan smøre regningen af for en privat skilsmisse på skatteyderne. Det er der ikke nogle andre kongehuse, der har gjort.«

Gennem årene har Grevinde Alexandra mødt et massivt pres fra medier og befolkning, der ikke mente, at hun burde få statslig ydelse. Med frasigelsen gør hun nu alle glade, vurderer Trine Villemann.

»Det lander jo et sted, hvor ingen taber ansigt. Der har de sidste ti år været et pres på kongehuset om den her særlov, hvor en kvinde, der selv ønskede at forlade kongehuset, stadig skulle have en offentlig forsørgelse.  Grevinde Alexandra har lavet den her aftale, der gælder fra når hendes søn Felix fylder 18 år, og så får de danske skatteydere, hvad de gerne vil have.«

I aftalen gælder det dog, at når Grevinde Alexandra går på pension, vil hun stadig modtage en tjenestemandspension – så danskerne er ikke helt færdige med at betale til hende.

»Det er jo vanvid. Nu har hun i årevis malket det danske samfund for millioner af kroner. Hun har for nylig solgt et hus med en fortjeneste på mere end 20 millioner kroner (Grevinde Alexandra solgte i 2016 sin villa på Svanemøllevej efter bruddet med fotografen Martin Jørgensen, red.), og så skal de danske skatteydere stadig betale hendes pension, fordi hun engang var gift med en dansk prins. Det skriger jo til himlen,« lyder det fra Trine Villemann.

Kommunikationsekspert og direktør i firmaet We Do Communication kalder Grevinde Alexandras udmelding for ’smart’.

»Jeg tror ikke, der var nogen, der havde set det komme, for hvorfor skulle hun opgive sin statslige ydelse? Det er jo en, hun har fået tildelt. Men hun må have mærket, at vinden efterhånden blæste den forkerte vej,« vurderer hun.

»I og med at hun frasiger sig ydelsen, når hendes søn fylder 18 år, signalerer hun, at det udelukkende har været børnepenge. I stedet for at have været en eksprinsesse på bistand, har hun været en hårdtarbejdende kvinde, der har fået nogle børnepenge af sin eksmand. Og det giver jo god mening, vil nogen sige.«

Anna Thygesen medgiver, at den anden halvdel i den nye ordning, med at Grevinde Alexandra stadig vil modtage en tjenestemandspension, mudrer budskabet til.

»Hvorfor skal hun have pension for at have været gift med en dansk prins? Hun kunne jo have taget et job og sparet op ligesom alle os andre. Men det tror jeg nu, de fleste danskere ikke vil tage så tungt.«