Det er bestemt ikke kun kronprinsparrets ældste datter, Isabella, der er en bestemt lille prinsesse. Også det yngste skud, Josephine, viste ved den årlige sommerfotografering på Gråsten Slot, at hun også gerne vil bestemme, hvor skabet skal stå. Og når hun ikke får sin vilje, giver hun højlydt udtryk for det.

Josephine har så også haft en god læremester i storesøster Isabella. Hun har tydeligvis lært sin lillesøster, hvordan man får opmærksomheden. Og hvis de ellers normale forsøg med at hoppe og danse mislykkes, er der jo altid kjoletricket.

Det demonstrerede Isabella tydeligt, da tvillingerne blev døbt for godt to år siden. Dengang dansede hun rundt om døbefonten og hev op i sin fine, lyserøde kjole og viste de buttede ben og numse i de hvide buksestrømper frem.

I dag viste Josephine, at hun også har lært kunsten. At stjæle opmærksomheden fra alle de andre kongelige børn, og sågar fra Isabella. For ingen i det talstærke pressekorps kunne stå for den lille pige. Og slet ikke da hun med et gavtyveagtigt smil, hev op i sin fine blomstrede kjole og viste bletrussen frem

Den kongelige familie på Gråsten Slot
.

Så knipsede fotograferne på livet løs. Og Josephine smilede.