Prins Joachim havde taget sin hustru og alle fire børn en tur på Bakken lørdag.

At det er sjovt på Bakken, kan prins Joachim og prinsesse Maries børn også skrive under på. BT traf den samlede prinsefamilie på Dyrehavsbakken lørdag, hvor den bl.a. morede sig i forlystelsen ’Dillen’.

Hvad er det oplagt at foretage sig på en solfyldt lørdag i april måned, når hele familien er samlet? Det er da at tage en tur på Dyrehavsbakken. Især når man nærmest bor en spytklat fra den gamle forlystelse i Dyrehaven, som prins Joachim og prinsesse Marie gør på Emiliekildevej i Klampenborg.

BT rendte ind i prinsefamilien, ligesom fire af familiens medlemmer skulle til at prøve vandforlystelsen ’Dillen’, der drejer foruroligende hurtigt rundt i et vandbassin.

Det var en glad prinsefamilie, der stillede op til foto i forårssolen, da BT mødte dem på Bakken. Fra venstre prinsesse Marie med armen om seks-årige prins Henrik, fire-årige prinsesse Athena, 13-årige prins Felix, prins Joachim og 16-årige prins Nikolai. ?Foto: Uffe Weng
Det var en glad prinsefamilie, der stillede op til foto i forårssolen, da BT mødte dem på Bakken. Fra venstre prinsesse Marie med armen om seks-årige prins Henrik, fire-årige prinsesse Athena, 13-årige prins Felix, prins Joachim og 16-årige prins Nikolai. ?Foto: Uffe Weng Foto: Uffe Weng
Vis mere

Begejstring og smil

Men selv om ’Dillen’ virkelig kører hurtigt, så var begejstringen over farten og den kildrende fornemmelse i maven ens hos både de store og de små. For selv om prins Joachim ikke hvinede lige så begejstret som datteren Athena og sønnen Henrik, så viste det brede smil på Joachims ansigt, at han nød turen lige så meget som sine børn.

Da turen var slut, kom de fire ned til den ventende Marie, der sammen med Felix havde valgt ikke at prøve ’Dillen’.

»Var det sjovt?,« spurgte Marie begejstret prins Henrik og lille prinsesse Athena.

»Det var det,« strålede lille Henrik over hele hovedet.

Prins Joachim har altid været glad for fart, også selv om farten kører rundt, som forlystelsen ’Dillen’ gør. Den glæde har han givet videre til sine børn, der hvinede af fryd, mens de prøvede ’Dillen’. Foto: Uffe Weng
Prins Joachim har altid været glad for fart, også selv om farten kører rundt, som forlystelsen ’Dillen’ gør. Den glæde har han givet videre til sine børn, der hvinede af fryd, mens de prøvede ’Dillen’. Foto: Uffe Weng Foto: Uffe Weng
Vis mere

Og på BTs spørgsmål om det havde kildet i maven, lød det grinende fra Joachim:

»Det kunne man høre, ikke?« mens han kiggede over på sin datter, der gemte sig lidt bag sine ældste storebrødre Nikolai og Felix. For Athenas tur med ’Dillen’ viser nemlig, at hun er en ægte lillesøster til tre brødre og derfor ikke står tilbage for noget. Det bekræftede Joachim og Marie også.

»Hun tør alt det, som hun ser sine brødre kan,« sagde Joachim, mens en stolt smilende Marie indskød:

»Ja, hun er meget modig.«

Derefter drog prinsefamilien i al ubemærkethed videre rundt på Bakken.

Storebror Nikolai udviste stor omsorg og kærlig beskyttelse over for sin lillesøster, da de sammen prøvede ’Dillen’, som fik Athena til at hvine højt og skingert af fryd. Foto: Uffe Weng
Storebror Nikolai udviste stor omsorg og kærlig beskyttelse over for sin lillesøster, da de sammen prøvede ’Dillen’, som fik Athena til at hvine højt og skingert af fryd. Foto: Uffe Weng Foto: Uffe Weng
Vis mere