Prins Richard og prinsesse Benedikte af Berleburg. Billedet her er fra den 12. januar 2012, Christiansborg Slot.
Prins Richard og prinsesse Benedikte af Berleburg. Billedet her er fra den 12. januar 2012, Christiansborg Slot. Foto: Keld Navntoft

Prinsesse Benediktes nu afdøde mand, prins Richard, var kendt som kongehusets drillepind. Men han vakte også opsigt med sine kontroversielle og opsigtsvækkende udtalelser.

Han var kendt som prinsen, der var mere til skov og natur end til de bonede gulve. Han var kendt for sin store humor, og så var han kendt for at være utrolig bramfri. Prins Richard sov mandag stille ind på slottet i Berleburg i en alder af 82 år.

I 49 år var den tyske prins gift med danske prinsesse Benedikte, der er dronning Margrethes lillesøster. Og selv om han ved sit ægteskab fik en tæt tilknytning til det danske kongehus, så var hans udtalelser ofte af en anden karakter og lidt anderledes, end dem man oftest ser hos de danske kongelige.

I den grove ende husker mange sikkert hans udtalelser om Tysklands tidligere kansler Helmut Kohl, som prins Richard ikke lagde skjul på, at han bestemt ikke brød sig om:

»Kohl er et æsel. Han tier om, hvad det hele vil komme til at indebære,« sagde han ifølge Ekstra Bladet tilbage i 1990.

Kritiserede konen i interview

Meget bedre blev det ikke, når prins Richard udtalte sig til medierne om sin kone. Nogle gange nøjedes han med små drillerier, som da han i et interview i forbindelse med sit sølvbryllup ifølge Politiken udtalte sig om sit første møde med prinsesse Benedikte. Det skete ved den daværende hollandske tronfølger prinsesse Beatrixs bryllup tilbage i 1966.

»Min senere kones begejstring var langt større end min. Men det er jo mænd, der byder konerne op til dans - sådan var det i hvert fald dengang - og siden kunne jeg ikke blive af med hende. Det var utrolig besværligt,« fortalte han ifølge Politiken.

Selv om prinsen og prinsessen efterfølgende endte med at have et langt ægteskab, så slap de - ligesom så mange andre par – ikke helt fra uenigheder.

Mindekoncert for dr. ingri

Og dem luftede prins Richard gerne offentligt, efter at han i 2004 havde været gennem nogle hårde år med først hudkræft og dernæst lymfekræft. Ifølge prinsen havde han ikke fået meget opbakning fra sin royale kone gennem det svære sygdomsforløb:

»Benedikte bryder sig ikke om sygdom og syge mennesker,« sagde prinsen i et interview.

Yderligere udtalte han:

»Hun er ikke sød ved mig... Benedikte og jeg er som dag og nat. Af og til undrer det mig, at vi har fået børn,« lød det bittert fra prins Richard i et Se og Hør-interview ifølge Ekstra Bladet.

Mindekoncert for dr. ingri

Derimod roste han sin søn, prins Gustav, for hans store hjælp:

»Støtten fra min søn Gustav holdt mig i live. Han kørte mig rundt, gav mig tøj på. Det er helt fantastisk, hvad min søn har været for mig,« sagde prinsen i interviewet, hvor han også var ude med riven efter resten af det danske kongehus:

»Henrik var faktisk den eneste, der ringede til mig og viste omsorg for mig i al min elendighed. Det overraskede mig meget.«

Drev hoffet til vanvid

Historiker og kongehusekspert Jon Bloch Skipper vurderer, at de opsigtsvækkende udtalelser skal ses i lyset af, at prins Richard var træt og sygdomsplaget, da han udtalte sig om sin hustru. Derudover vurderer eksperten, at ægteskabet med prinsesse Benedikte var velfungerende. Men prins Richard var også en mand, der elskede sin personlige frihed, og det inkluderede at sige sin mening:

»Prins Richard og Benedikte sad ikke på lårene af hinanden, men det er mit indtryk, at de oprigtigt var glade for hinanden. Du kan sammenligne dem lidt med dronningen og prinsgemalen, der også er selvstændige mennesker hver især,« siger Jon Bloch Skipper og fortsætter:

»Prins Richard var jo i alle sammenhænge et løsgående missil. Hele hoffets kommunikationsafdeling har flere gange revet sig selv i håret over ham, men det var jo også det, der gav ham en vis charme. Jeg har mødt ham flere gange, og han kunne virkelig sige nogle sjove ting,« siger kongehuseksperten.

Hvordan kan et velfungerende ægteskab hænge sammen med at kritisere sin hustru i fuld offentlighed? Han har levet et offentligt liv siden slutningen af 60'erne, så han kendte vel vægten af disse ord?

»Jeg tror lige præcis, at det kunne være prins Richards problem. Det virkede ikke som om, at han ophobede voldsomt meget erfaring på det område,« siger eksperten og tilføjer:

»Prins Richard var altid en lille smule i opposition. Han valgte ikke Benedikte på grund af livet som kongelig, men på trods af det. Han var et frit tænkende og handlende individ med en masse god humor og lune, men også en hel del sarkasme,« siger Jon Bloch Skipper.

Diverse fødselsdage

Prinsesse Benedikte og prins Richard blev gift i Fredensborg Slotskirke 3. februar 1968. Ved ægteskabet blev prins Richard ridder af Elefantordenen, ligesom han også blev tilbudt dansk statsborgerskab. Han takkede dog nej til sidstnævnte.

Prinsesse Benedikte og prins Richard indretter hjemmet i Berleburg. Marts 1968.

SMS

Hitter på Facebook