Det fastslår historiker og kongehus-ekspert Jon Bloch Skipper, der ryster på hovedet over ny royal bog.
DEBAT: SKAL MARGRETHE FØLGE SIN MAND OG OPGIVE TRONEN?
B.T. skriver i dag, at dronning Margrethe overvejer at forlade tronen, fordi prins Henrik brændende ønsker at flytte permanent hjem til Frankrig og sit elskede Chateau de Cayx. Det ønske vil han gøre alvor af næste år i følge en ny bog af John Lindskog, forfatter, journalist og royal ekspert.SE BILLEDERNE: Prins Henriks liv i Danmark
SE BILLEDERNE: Her vil Henrik ende sine dage
- Jeg ved simpelthen ikke, hvor John Lindskrog har det fra. Hans konklusion må bygge på et i bedste fald begrænset kendskab til majestætens selvforståelse og hendes dybtfølte forpligtelse over for slægten, den kongelige institution og Danmarks befolkning, lyder det fra Jon Bloch Skipper. Han udgav sidste år bogen "Tre søstre", hvor han interviewede dronningen og hendes to søstre prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. Her fortalte Margrethe åbent og ærligt, at hun altid vil vælge pligten overfor fædrelandet frem for kærligheden.
SE BT TV: Forfatter: Derfor går Margrethe af
- Jeg spurgte hende ikke direkte, om hun kunne finde på at abdicere. Men hun fastslå, at pligten altid kommer i første række, siger han.
John Lindskrogs udmelding om at dronningen overvejer at forlade tronen, bygger på anonyme kilder tæt på kongehuset. Han skriver desuden i bogen, at hvis dronningen vælger at fratræde tronen, er det første gang i Danmarkshistorien.
- Og det er heller ikke rigtigt, idet kong Erik Lam frivilligt frasagde sig tronen i 1146, påpeger Jon Bloch Skipper.
SE BILLEDERNE: Prins Henriks farverige tøj
SE BILLEDERNE: Margrethes fødselsdage før og nu
- Det er godt nok lang tid siden. Men det ville stadig være mere end opsigtsvækkende, hvis dronning Margrethe af uransagelige grunde valgte at følge i Erik Lams fodspor og abdicerede som den første i 864 år. Men det, tror jeg som sagt ikke, at hun gør. Det ville stride imod hendes selvforståelse og grundlæggende identitet samt mod de historiske traditioner, som hun er tilhænger af, siger han.
SE BT TV: Forfatter: Derfor går Margrethe af
Desuden vil det være en direkte trussel mod kongehuset. Det vil fuldstændig ændre danskernes holdning til regenten. Og så vil det give hendes søn et dårligt udgangspunkt som ny regent, mener han.
- En eventuel abdikation kunne underminere hendes efterfølgers legitimitet og svække kongehusets anseelse i befolkningen, siger han og forklarer, at kongehusets fundament bygger på, at man som kongelig er født med særlige rettigheder. Rettigheder, der forpligter. At være regent er en livsdom, som man ikke bare træder ud af.
SE BILLEDERNE: Prins Henriks farverige tøj
SE BILLEDERNE: Margrethes fødselsdage før og nu
Køb B.T. tirsdag og læs mere om John Lindskogs kilder og hvad der ligger bag Margrethes mulige farvel til Danmark.

























