Mens forholdet mellem fødselaren dronning Elizabeth og især hendes to ældste sønner, Charles og Andrew, til tider kan være anstrengt og problematisk, så er hendes datter en trofast støtte. Det afslører dronningen med nyt billede i anledning af sin 90 års fødselsdag.

Hun har giftet sig to gange; hun har valgt ikke at give sine børn kongelige titler, og så ved kun godt, at hun ikke er nogen stor skønhed.

Selv om den britiske dronning Elizabeths eneste datter, prinsesse Anne, langt fra har haft et glansbilledagtigt liv, så er hun alligevel en af de mest respekterede personer i det britiske kongehus. Hun roses for altid at håndtere alle sager korrekt - selv sin skilsmisse. Og det har gjort hende til en af dronningens nærmeste støtter og mest trofaste rådgivere, ifølge flere britiske medier.

Og det har dronningen cementeret ved et af de billeder, som kongehuset sendte ud torsdag i anledning af dronning Elizabeths 90 års  fødselsdag. På billedet ses dronning Elizabeth og prinsesse Anne siddende tæt ved siden af hinanden.

Den britiske dronning, der torsdag som den første regerende britiske monark kan fejre sin 90 års fødselsdag, har fire børn. Men et tilsvarende billede af dronningen med hver af hendes tre sønner er ikke blevet offentliggjort. Og det er der en særlig årsag til, mener de britiske medier. Prinsesse Anne er nemlig meget anderledes end sine brødre.

Livet som mor til fire har ikke altid været lige let for dronning Elizabeth – og slet ikke, når hun samtidig skulle sørge for på bedst mulig måde at videreføre sit kongedømme.

Og især 80’erne og 90’erne var hårde tider for regenten og det britiske kongehus. Skilsmisserne stod nærmest i kø, og skandalerne væltede ned over hendes børn.

Mest medieomtale fik – naturligt nok - tronfølgeren prins Charles skilsmisse fra prinsesse Diana. Parret blev skilt i 1996, men forinden havde der i årevis floreret rygter om utroskab og skilsmisse, hvilket lavede gevaldige ridser i kongehusets omdømme.

Og bedre blev det ikke af, at også dronningens andenældste søn, prins Andrew, blev skilt fra Sarah Ferguson, samme år. Begge skilsmisser vakte massiv medieomtale – ikke mindst grundet alle historierne, der florerede om især Charles og Dianas ægteskab, hvor dronningen blev beskyldt for at have haft presset den unge Diana.

Dronning Elizabeth med prins Philip og deres tre førstfødte børn; prins Charles, prinsesse Anne samt prins Andrew.
Dronning Elizabeth med prins Philip og deres tre førstfødte børn; prins Charles, prinsesse Anne samt prins Andrew. Foto: -
Vis mere

Og bedre blev det ikke, da prinsesse Diana på tragisk vis døde i 1997, hvilket atter en gang skadede kongehusets omdømme, da det blev kritiseret for ikke at agere nok i forhold til dødsfaldet.

Forholdet mellem prins Charles og hans mor har aldrig været fantastisk, da dronning Elizabeth aldrig har været kendt for at være den hyggelige mor-type. Alle de oficielle pligter tog tid fra familien, og børnene blev ofte overladt til barnepiger.

Men skilsmissen fra Diana hjalp heller ikke lige just på forholdet mellem mor og søn.

Mens Charles og Andrews skilsmisser har skabt store problemer for de to prinsers image, så er det gået anderledes let for dronningens eneste datter, prinsesse Anne. Hun blev også skilt i de problemfyldte 90’ere – nærmere betegnet i 1992 – men hun har aldrig fået helt samme hårde medfart i medierne, som hendes brødre.

Og det er der god grund til, mener de britiske medier. Prinsesse Anne er ikke som sine brødre.

Dronning Elizabethog prinsesse Anne deler passionen for heste. Her ses de under en ridetur i 2002.
Dronning Elizabethog prinsesse Anne deler passionen for heste. Her ses de under en ridetur i 2002. Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

Det er nemlig ikke kun skilsmissen fra Diana, der har bragt prins Charles i fedtefadet. Storbritanniens kommende konge har også gentagne gange bragt sig selv i yderst uheldige situationer via sine udtalelser, og det britiske medie Daily Mail beskriver ligefrem Charles som en ’løs kanon’, da man aldrig rigtig ved, hvad han kan finde på.

Sådan er det aldrig med prinsesse Anne, der er dronningens andenældste barn. I de britiske medier beskrives hun som en, der altid ved, hvordan man skal agere. Hun er kendt som en dygtig rytter, der har deltaget i europamesterskaberne, og hun kommer ikke løbende til sin mor med alle sine problemer. Hun ved, at hun ikke er gudesmuk, og hun interesserer sig ikke synderligt for mode, men har altid den samme samme frisure og den samme slags frakke på.

Prinsesse Anne kan godt se skrap og ret formel ud, men hun nyder stor respekt hos briterne.  
Prinsesse Anne kan godt se skrap og ret formel ud, men hun nyder stor respekt hos briterne.   Foto: KURT DESPLENTER
Vis mere

Hun giftede sig med den borgerlige Mark Phillips og overraskede de fleste, da hun besluttede, at hendes børn ikke skulle have royale titler. De er derfor blot kendt som Zara Philips og Peter Philips, og Zara Philips er gået i sin mors fodspor og blevet professionel rytter, mens Peter Philips blandt andet har arbejdet som bankmand i Hong Kong.

Og da prinsesse Anne skulle skilles, forsøgte hun ikke at få sin mor til at hjælpe sig ud af problemerne.

Selv om prinsessen er populær i Storbritannien, så er det dog ikke, fordi hun på samme måde som Diana er elsket for sin kærlige facon. Tvært i mod. Faktisk kendes prinsesse Anne nærmest mere som en lidt kold og gammeldags kongelig type. Hun har offentligt proklameret, at hun ikke er glad for børn, og det er angiveligt først for nyligt, at hun er begyndt at give børn hånden ved offentlige arrangementer.

Men alligevel elsker britterne deres 65-årige prinsesse. Ifølge The Telegraph er det blandt andet, fordi prinsesse Anne er et af de medlemmer af det britiske hus, der arbejder mest og deltager i flest arrangementer.  Og fordi hun tilsyneladende er god til at holde skandalerne fra døren.

Og det britiske folk er de ikke de eneste, der elsker deres uhøjtidelige prinsesse.

Her ses dronningen med prins Philip torsdag, hvor de bliver hyldet i Londons gader.
Her ses dronningen med prins Philip torsdag, hvor de bliver hyldet i Londons gader. Foto: BEN STANSALL
Vis mere

Ifølge de britiske medier viser det ikoniske billede af mor og datter nemlig, at det er prinsesse Anne, der står sin mor nærmest. At det er prinsessen, der er dronningens uundværlige støtte. Faktisk menes det, at hun decideret er sin mors tætteste rådgiver.

En rolle hun angiveligt har fået, efter at dronningens mor og søster begge døde med kun seks ugers mellemrum i 2002. Indtil da havde Elizabeth brugt dem som støtte. Annes rolige måde at håndtere ting på, er ifølge Daily Mail årsagen til, at hun fungerer så godt som rådgiver for sin mor.

Det tætte bånd ses blandt andet af den måde, som Anne holder armen rundt om sin mor på. En slags beskyttende arm, der ifølge de britiske medier også kan ses, som et symbol på, at selv når dronningen går bort, så vil prinsesse Anne stadig være der til at passe på monarkiet.

Selv om prinsesse Anne ikke selv synes, at hun er nogen skønhed, så var hun nu alligevel ganske pæn i sine yngre dage. Her ses hun ved brylluppet med Mark Phillips.
Selv om prinsesse Anne ikke selv synes, at hun er nogen skønhed, så var hun nu alligevel ganske pæn i sine yngre dage. Her ses hun ved brylluppet med Mark Phillips. Foto: STF
Vis mere

Og det er ikke kun dronningen, der mener, at en del af monarkiets fremtid hviler hos Anne.

Også prins Philip, dronning Elizabeths mand, ser noget helt særligt i sin eneste datter. Han har ifølge Daily Mail angiveligt udtalt til venner, at han ærgrer sig over, at Anne ikke er en dreng, hvilket prinsessen også selv tidligere har udtalt.

Ifølge Daily Mail mener flere, at prinsessen ville have været fantastisk som konge. ’Hun er den konge, vi aldrig har haft’, siges det ifølge avisen ofte om prinsessen.