På gensyn eller farvel til prinsen, som forsvandt i lavinen

Hollands royale rykker sammen om prins i koma

Familien i sorg

Familie i sorg: Fra ventre er det prins Constantijn, dronning Beatrix og hendes søster Margriet Van Vollenhoven, prins Johan Frisos kone Mabel og prins Willlem-Alexander, der sammen forlader Universitets Hospitalet i Innsbruck, efter at have besøgt prins Johan Friso, dronningens søn, der ligger i koma. (Foto: AFP) Se stort billede

Han valgte frivilligt at blive familiens sorte får, men i tragediens stund har prins Johan Friso samlet hele det hollandske kongehus. Lige siden lavineulykken i sidste uge sendte prinsen ind det mørkeste koma, har familien på skift besøgt ham på hospitalet.

Og nu hvor afskedens time synes at nærme sig, er alle rykket endnu tættere sammen.

Det sås med al tydelighed, da hele den nærmeste familie hånd i hånd og med smerten mejslet i ansigterne fredag forlod hospitalet i Innsbruck efter at have fået lægernes barske dom: Svære hjerneskader og ringe chancer for overlevelse.

I øjeblikket er det usikkert, om prinsen nogensinde vil vågne fra sin koma, lyder det i pressemeddelelsen fra kongehuset. Hvis det alligevel sker, vil han have brug for måneders - måske års - genoptræning.

Dronningen bliver i Østrig

Dronning Beatrix har forlænget sit ophold i Østrig med en uge, og den kongelige familie leder i øjeblikket efter rehabiliteringsfaciliteter til den bevidstløse prins.

LÆS OGSÅ: Nu skal kongehuset bearbejde sorgen

- Familien er dybt berørt af de mange reaktioner og opmuntringer, vi har modtaget i løbet af den sidste uge, har dronning Beatrix udtalt til den hollandske statsminister Mark Rutte og har samtidig tilkendegivet familiens store taknemmelighed for interessen. Men understreger også ønsket om fred.

- Familien til prins Friso har nu brug for at forlige sig med prinsens tilstand og tilpasse deres liv efter den. Kongefamilien beder derfor medierne om at respektere deres ønske om privatliv, skriver de på deres hjemmeside.

Norsk og dansk tavshed

- Hele Holland føler med den kongelige familie i den svære tid, fastslår statsminister Mark Rutte.

Til gengæld er der ikke kommet officielle reaktioner fra hverken det danske kongehus eller det norske, som har nære relationer til den sørgende kongefamilie, idet kong Harald er Johan Frisos gudfar.

- Kontakten mellem de to familier er personlig og foregår i privat regi, meddeler pressechefen for det danske kongehus, Lene Balleby, til B.T.

Løj om forhold

Prins Friso er jævnaldrende med kronprins Frederik og har været med til mange royale fester overalt i Europa. Også selv om han reelt selv har meldt sig ud af det gode selskab.

På trods af sin titel indgår Friso ikke i arvefølgen i det hollandske kongehus. I 2004 giftede han sig med MabelWisse Smit, men fik ikke regeringens og parlamentets tilladelse, da hans elskede havde løjet om sit tidligere forhold til den dræbte narkogangster Klaas Bruinsma.

LÆS OGSÅ: Her er de royales dilemma med prins Friso

Friso fulgte sit hjerte, kyssede tronen endegyldigt farvel og fik siden to dejlige døtre.

Forrige fredag gik han også sin egen vej og valgte trods advarslerne at stå på ski off piste. Denne gang kostede det ham måske livet.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: