Da den højgravide prinsesse Marie blev set på Rigshospitalet mandag, begyndte rygterne om endnu en fødsel i kongehuset straks at brede sig.

En familieforøgelse i den i forvejen børnerige kongefamilie ville også være et fint indslag midt under festlighederne, der markerer Dronning Margrethes 40-års regentjubilæum.

Men prinsessen, der er sat til at føde i slutningen af januar, venter lidt endnu, lyder det fra kongehusets kommunikationschef Lene Balleby.

LÆS OGSÅ: 

- Prinsessen er ikke indlagt. Hun er hjemme, og hun har det godt, siger Lene Balleby til bt.dk.

Hun afviser ikke, at prinsessen besøgte Rigshospitalet. Der var dog kun tale om en almindelig rutinekontrol.

Men selv om prinsessen er i fin form og med sin flotte mave stjal billedet under balkonscenen på Amalienborg søndag, er hun alligevel mærket af den nært forestående graviditet.

Efter balkonscenen søndag meldte hun afbud til kronprinseparrets familiefrokost, der ellers samlede 37 kongelige gæster til en ren fætter-kusine fest i Frederik den Ottendes Palæ - tronfølgerparrets hjem på Amalienborg.