Den norske prinsesse Märtha Louises andet barn, Leah Isadora, blev foreviget blot to dage efter fødslen af sin far Ari Behn. Det norske kongehus har nu lagt billederne ud på nettet, så alle kan se det lille ny vidunder.

Ifølge den norske avis VG havde Ari Behn en aktiv rolle, da Leah Isadora fredag morgen blev født i familiens sommerhus i Bloksberg.

Og to dage efter tog han disse billeder af sin nyfødte datter, som nu vises frem for offentligheden.

Leah Isadora, der vejede 3760 gram og var 52 centimeter lang, er det norske kongepars tredje barnebarn og dermed nummer fem i arverækken til den norske trone.

Dronning Sonja var til pavens begravelse i Rom, da hun fik den glædelige besked på sin mobiltelefon. Fredag aften nåede hun dog frem til Bloksberg og så sit tredje barnebarn.

- Strålende, hun er bare skøn, sagde dronningen efter besøget til VG.

tik@bt.dk